Bang i Skørping
Herman Bang Selskabet i Skørping inviterer for fjerde gang til en hel dag, hvor den verdenskendte forfatter Herman Bang er i centrum. Lørdag 13. september på Kulturstationen i Skørping, klokken 10 -17.
På programmet er bl.a. Madame Nielsen, nomineret til Nordisk råds Litteraturpris 2025, der holder foredrag med titlen “Fascinationen af Herman Bang, kvindeskikkelserne i Ludvigsbakke og en længsel bort fra det klaustrofobiske danske kulturliv”.
Mens professor emeritus Peer E. Sørensen deltager med “ Europæeren Herman Bang – eksilets forfatter”. Ligesom Anna Lena Sandberg fortæller om Bang i sit foredrag “Herman Bang og angsten”
Desuden er den danske film “Ved vejen” (1988) instrueret af Max von Sydow en del af dagsprogrammet.
Herman Bang Selskabet holder til i Skørping, hvor den kendte forfatter tit opholdt sig i et slags eksil fra sit ellers voldsomt pulserende liv andre steder. Det var vel nærmest en slags ”helle” for ham. Han kom også tit til Sæby, hvor han også kunne slappe af.
Tjek program, billetpris og billetsalg på: www.hermanbangselskabet.dk


