Kollektivt kvindeportræt

Roman - Elizabeth Strout: ”Amy og Isabelle”

Enkel og krævende. Kompliceret og lige frem.

Romanen her folder sig langsomt realistisk og småsøvnigt ud, men bliver hurtigt stadig mere intens og nærværende. Bemærk ordene i åbningssætningen – ”den sommer mr. Robertson forlod byen”.

Skrevet af amerikanske Elizabeth Strout (født 1956) lærer vi lillebyen Shirley Falls at kende omkring det tidspunkt i 70-erne, hvor USA har landet den første mand på månen.

Forfatteren kender sit lillebysamfund, dets klassedeling med de fine og bestemmende og det arbejdende folk. Bosat i hver deres ende af byen. Defineret og fastlåst af religion og jobstatus.

Men hun folder samtidigt sine to hovedpersoner behændigt og overbevisende ud. Mor Lillian, sekretær på fabrikken, der drømmer om at en tættere, lidenskabelig relation til sin chef. Og den kønne teenagedatter Amy med det blonde hår, som mor Amy har så svært ved at forstå.

Det bliver ikke nemmere, da Amy får en ny lærer i skolen, mr. Robertson. Han forløser ukendte sider af hende, og hun bliver snart håbløst ungpige-forelsket i ham.

Men skjuler det selvfølgelig behændigt for mor Lillian. Der også bærer på hemmeligheder og fortielser, som definerer og fastholder hendes liv. Med få muligheder.

På den måde former bogen sig med en stærk, bærende tråd. Dobbeltportrættet med en detaljeret skildring af de to kvinders indre liv, drømme og forhåbninger til livet.

Med samtidig tegner den også et kollektivt portræt af et USA i opbrud. Hvordan normer og stiv småborgerlighed er under pres – fra de, der snavsende hippier og begyndende seksuel frigørelse.

Endelig er der det rige galleri af bi-personer. Den overvægtige Bev, evigt spisende, den forsagte Dottie, truet af livmoderkræft, Amys cigaretrygende veninde Stacy, som bliver uønsket gravid med sin overfladiske kæreste.

For blot at nævne nogle stykker..

Det er skrevet fra en klar kvindepolitisk og solidarisk vinkel. En skildring af det såkaldte ”svage køns” vilkår i et mandsdomineret og rigidt samfund. Men også med en klar pointe - nemlig hvor meget kraft og energi, der kan blive sluppet løs, når kvinder finder sammen.

Og tør være ærlige og betro sig til hinanden. 

Samtidig kommer vi foruroligende, pinefuldt nærgående tæt på Amy og Isabelle. Mor og datter som ikke kan nå og forstå hinanden. Mors ængstelser og behov for kontrol. Båret af egne erfaringer.

Sat op mod den unge piges spirende håb, om ikke at ende sit liv så meningsløs tomt og venskabsløst. Sådan som hun ser og har oplevet mors liv gennem hele sin opvækst.

Der er også blevet plads til en berusende, ligefrem og hensynsløs skildring af elskovens stormende og befriende kraft. En seksuel debut skildret fra kvindens side. 

Strout skriver indlevende om sit store persongalleri, magter at gøre dem mangefacetterede, og veksler ubesværet mellem proletarisk slang og fisefornem tomgangssnak, når hun skildrer det småreligiøse, stivnede småborgerskab.

Smertefuldt tæt på går hun, men giver samtidig plads til befriende - nogle steder nærmest rå humor. Eksempelvis i sin skildring af fnider-fnader, uvenskab og bagtalelse blandt kvinderne på fabrikkens kontorlokale.

Det er en modig bog, rig i sin skildring af dette på overfladen, så kedsommelige samfund, og samtidig solidarisk med sine kvinder, når de sammen finder ud af at komme videre.

Når de lærer at tage imod den venlighed, der bliver tildelt én. Så selv det mest uudholdelige og svære med tiden kan blive udholdeligt at bære.