En anderledes kærlighedshistorie

Roman - Elizabeth Strout: ”Fortæl mig alt”

Amerikanske Elizabeth Strout skriver som en drøm. Enkelt og lysende. Med medfølelse for medmennesket. Og samtidigt med dybere underliggende lag, der gemmer sig mellem linjerne.

Og så er hun ekspert i at lade to – tre linjer stå der. Med luft omkring på bogens fysiske sidder. Uprætentiøse ord, der virkelig giver læseren noget til eftertanken.

”Men … Lucy. Hun fik ham ikke til at føle sig alene. Det blev han klar over, da han gik hen mod kassen”.

Ikke sandt? Der må da ske et eller andet mellem ham og Lucy…

Lidt om handlingen. Vi er i den lille by Crosby i staten Maine, hvor forsvarsadvokat Bob Burgess elsker at gå lange traveture med den tilflyttede New Yorker-forfatter Lucy Barton. De har et nært og fortroligt venskab og betror sig ubesværet om stort og småt, sorger og glæder i deres liv.

Fortællingen giver ikke blot plads til de to hovedkarakterer, men folder også et væld af præcist tegnede bipersoner ud. Ubesværet. Heriblandt den pensionerede Olive, der på eget initiativ begynder at fortælle Lucy historier om, hvad hun har oplevet.

Hun er bosiddende i et seniorfællesskab i byens udkant og husker alt, hvad der gik forud. Forelskelse, giftemål, ulykke og det modsatte. Hun er en levende og vidende registrator, og samtidig en kilde til forståelse af, hvad der sker her og nu. Og ikke mindst – hvorfor.

Samtidig tegner romanen et billede af et USA, der er ved at komme sig oven på den lammende corona-epidemien. Med fattigdom og mennesker, der ikke har råd til mad. Krig i Ukraine. klimaforandring og en dirrende uvished om, hvad mon fremtiden bringer.

Det er ikke socialrealistisk kritik, men meget bliver sagt i det usagte. Tavshed og udeladelser giver læseren mulighed for selv at digte videre og finde ind i historiens kerne.

Oveni skildringen af Bob og Lucys nære venskab får Strout også plads til en mordsag. En ældre kvinde forsvinder og bliver senere fundet død, og hendes hjemmeboende søn, Matthew Beach, bliver mistænkt for at have myrdet sin egen mor.

Bob tager sagen som forsvarsadvokat for sønnen, der bliver betragtet som pervers, fordi han ifølge by-sladder maler nøgne gravide kvinder. Den mordsag fungerer som en indbygget og rædselsvækkende brutal afsløring af for længst fortrængte hemmeligheder i bogens persongalleri.

Det er en rig bog i sin skildring af det, som Lucy og Olive bliver enige om at kalde det ”uregistrerede” liv, vi alle sammen på en måde lever. Ingen er onde, men mennesker kan være ødelagte af forhold og begivenheder, som de aldrig selv havde eller fik mulighed for at gøre noget ved.

”Vi kan godt forestille os, at vi selv har kontrol over vores liv, men det er slet ikke sikkert, det er sådan, det forholder sig. Vi kan ikke undgå at blive påvirket af dem, der kom før os.”

Strout er ukuelig i sin tro på kærligheden. Den forsonende, tilgivende og helende. ”Kærlighed kommer i så mange forskellige former, men det er altid kærlighed”, står der et sted.

Den sentens og de ord underbygger Strout med en stor og bevægende roman. En af efterårets helt uomgængelige bøger. Mesterlig rig.

Foto: Leonardo Cendamo