Skip to main content
Roman

Roadtrip i Persien

Jina Khayyer: ”I kattens hjerte”

Mahsa Amini, en ung, kurdisk kvinde, døde i september 2022, to timer efter at være blevet anholdt af moralpolitiet i Teheran, fordi hun ikke havde håret tildækket.

Hændelsen udløste en storm af protester og folkelige demonstrationer i store dele af Iran. 

Den er også udgangspunktet for Jina Khayyer, f. 1951, i romanen ”I kattens hjerte”. Fortælleren er af iransk familie og bosat i Tyskland, men genoplever en rejse til søsteren, der bor i Teheran.BOG Jina Khayyer I kattens hjerte a.jpg

Og med hvem hun tager på en magisk udflugt til nøglesteder i den rige persiske kultur: Isfahan, Shiraz, Persepolis og Yazd.

Den iranske befolkning slap som bekendt af med det brutale shah-styre i 1979, men gik fra asken og i ilden, da den islamiske revolution bragte præstestyret til magten.

Medens store dele af den såkaldt civiliserede verden har set passivt til i årtier, knægter styret fortsat iranerne med et sæt absurde leveregler, der kontrolleres af moralpolitiet og dets mange spioner, og hvor der ikke gives nogen form for pardon.

Anholdelser, pisk, prygl, tortur, voldtægt og andre uhyrlige overgreb er daglige foreteelser i et land, der engang var civilisationens vugge. 

I denne dystre stemning rejser man som på en knivsæg, hvor blot et minimalt fejltrin kan få fatale konsekvenser.

Den kvindelige fortællers præferencer for det samme køn, gør situationen yderligere anspændt. Homoseksualitet betales med dødsstraf i Iran. Alligevel gnistrer det af poesi og erotik på turen, der også giver et vidunderligt indblik i den rige persiske kultur.

Hos nomadefolket Qashqai i det sydlige Iran mødes de af en gribende venlighed, og det gælder i det hele taget, at kommer man først indenfor teltene og murene i de private hjem, glemmer man for en stund alt om det meningsløse tyranni. BOG Jina Khayyer I kattens hjerte b.jpg

En tur i en deletaxa i Teheran er fortalt overrumplende morsomt i kontrast til det syge stivsind i byen.

Sekvensen, hvor fortælleren møder sine mange tanter, der er ved at falde over egne ben for at gøre et godt indtryk på niecen, er urkomisk – men også tanterne har fået ar af det brutale regime. Kun få slipper uskændede gennem tilværelsen i Teheran og omegn. 

Fortællerens søsterdatter involverer sig med hud og hår i protestbevægelsen og poster sindsoprivende videoer, hvor den paramilitære Basij-milits, som primært skal støtte Revolutionsgarden i den rutinemæssige kontrol af befolkningen, gennemtæver mænd, kvinder og børn fuldstændig vilkårligt.

Det spidser til for niecen, der nægter at bøje nakken, og så bliver det til sidst helt ubærligt.

Omgangstonen i Iran bygger på taarof, et komplekst system af høflighedsritualer. Gid præstestyret en dag ”måtte dyppe tungen i kærlighed”, som en af de mange vendinger lyder. 

Titlen ”I kattens hjerte” refererer til landet Irans form, hvor ørerne ligger mod Armenien, bagpartiet mod Afghanistan og Pakistan, maven mod den persiske golf. 

Jina Khayyers bog er smuk, nødvendig og meget grum. Bashod keh khanandegan zyadi dashteh bashod (måtte den få mange læsere). 

Roman

  •  Jina Khayyer: ”I kattens hjerte”
  • Oversættelse fra tysk: Paul Klitnæs efter Im Herzen der Katze
  • 242 sider, 300 kr., Batzer & Co.
  • Udkommer i dag, 24. april

. ”I kattens hjerte” refererer til landet Irans form, hvor ørerne ligger mod Armenien, bagpartiet mod Afghanistan og Pakistan, maven mod den persiske golf.