1000 og 1 nats islandske eventyr

Roman - Jón Kalman Stefánsson: ”Himmellegemer over verdens yderste rand”

Det er nødvendigt, at vi skriver, ikke at vi behager. Derfor bliver vi nødt til at fortælle alt. For af tavshed drager vi ikke den store lære.

Vise ord fra den islandske præst, Petur, der sidder i en islandsk flække, Brunasand, i 1600-tallet og fortæller i alle detaljer om sin egen tilværelse og om de vildt dramatiske begivenheder, som - på trods af stedets lidenhed - finder sted blandt småkårsfolk, storbønder, ransmænd og kæltringer.

Petrus sekunderes konstant af sin analfabetiske hushjælp, Dorothea, for hvem han læser det hele op, efterhånden som pennen forlader papiret.

Hun sørger for, at han holder snuden i sporet, og ikke forcerer de lave gærder. Alt skal med, her hjælper ingen kære hushjælp.

Således blomstrer beretningen og fyldes med henrettelser, skørlevned, skændede tjenestepiger, skæbnebestemte sygdomme og en ugudelighed, så man må sig forbarme, på trods af, at Herrens vilje altid skal følges.

Petrus selv har rigeligt med anfægtelser. Han forsøger ihærdigt at leve et renfærdigt liv, men studieårene i København og England gav ham skrammer blandt faldne kvinder, som ingen prælat burde få.

Også i de forskellige præsteembeder kniber det gevaldigt for Petur at holde slipset i bukserne, så forflytningerne har undertiden været af en noget hovedkulds karakter.

Den store, sorte sky i denne fantastiske fortælling er, hvad der egentlig hændte med de spanske hvalfangere, der var strandet i Vetrarstrønd. Efter at deres fartøjer forliste i en skrækkelig storm netop, som de var ved at vende snuden hjemad.

Præsten har ustandselig nye indskud og tilbageblik, der nødvendigvis skal gøres rede for, inden man kan komme videre med historien.

Et omfattende persongalleri boltrer sig på siderne, men Jon Kalman Stefansson (f. 1963) holder dem som en suveræn dukkefører stramt i tøjlerne, og læseren har han i solidt greb fra først til sidst. 

Hvilket mirakel af en bog, hvor Kalman Stefanssons underspillede, tørre humor risler uskyldigt over siderne, medens blodet flyder, safterne stiger og et sønderrivende begær udfolder sig.

Stefansson har igen markeret sig som en af klodens største historiefortællere, og nye litterære priser vil sikkert dale over ham efter denne udgivelse.