Kira’s livssorg

Erindringer - Kira Skov: ”Liv forladt”

En søgende kvinde. En sorgramt kvinde. En kvinde, der kan synge som Billie Holiday. 

En kvinde, som forsøger at finde sig selv. At forstå, hvem hun er, og hvorfor hun er blevet det, hun er. Ved at skrive.

Vi taler om sangerinden Kira Skov, født 1976, og hendes erindringsbog ”Liv Forladt”. Det er ikke traditionelle erindringer i den forstand, at vi begynder med barndom, ungdom og de formative år, for derefter at ende med den afklarede og tilbageskuende kunstner.

Den skrivende, som først nu forstår, hvorfor hun skulle gå alt det og så meget ondt igennem.

Den dobbelttydige titel rammer præcis ind i bogens skrivende problematik. ”Liv forladt” er både det uforståelige – Kiras mand, bassisten Nicolai Munch-Hansen, der bliver fundet død i en kælder, 20.2.2017. 39 år gammel. Død af en blanding af antidepressiv medicin og alkohol med videre.

Tabet og det uforståelige bliver også Kiras endegyldige farvel og opgør med rock’n’roll myten. At der gælder andre regler for kunstneren, den skabende frie musiker. 

Og at man – du, Kira – må finde dig i stofmisbrug, alkohol og kærlighedssvigt, fordi det åbenbart er det, som skal til for at skabe stor musik.

Det er i denne dobbelthed bogens sider folder sig ud, mens vi hører om opgøret med den navlefikserede, alkoholiserede far. En far, hvis mønster ubevidst får hende til at falde og for og vælge mænd, der i den grad ligner ham.

Den vilde teenage-ungdom på Christiania og i Ungdomshuset på Jagtvej, mens hun og hendes veninden Trylle opsøger de brune værtshuse, hvor Kira springer op på et bord og giver Janis Joplins klassiker ”Mercedes Benz”. Så var der gratis øl.

Midt i al den tummel med klamme voksne mænd, der lægger an på den endnu knapt 14-årige, er Kira ikke i tvivl om, hvad hun selv vil. Synge og lave musik. Opleve magien når musik og mennesker bliver ét.

Nærmest for enhver pris.

Ind på scenen træder den 33-årige amerikaner Eve, med lange dreadlocks, svøbt i en sort kåbe, med guitar på ryggen, som den 17-årige Kira møder under et ophold i London. Han bliver hendes indgang til den internationale musikverden og et kaotisk tumultagtigt liv i jagten på en pladekontrakt.

Misbrug, utroskab og vold følger også med. Men Kira er fascineret og betaget af Eve, inden det nærmest mirakuløst med venners hjælp lykkes at slippe væk. 

Hjem til Danmark, hvor et legat fra Statens Kunstfond i 2000 endelig giver hende mulighed for at skrive og komponere sine egne sange.

Hvilket fører til dannelsen af bandet ”Kira and The Kindred Spirits” i 2001, der hurtigt blev kendt og elsket herhjemme for deres forrygende live-koncerter.

Det er en bog fyldt med oplevet liv. Aborter, ulykke og kærlighed, stofmisbrug og mødet med utroligt rige og forkælede mennesker, der mangler retning og mening med deres liv.

Men også fuld af referencer til musik og kunstnere, der har betydet alt for og inspireret Kiras eget sangskriveri. The Beatles, Bob Dylan, Leonard Cohen, Joni Mitchell, Nick Cave og mange, mange flere.

Forbindelsen til Kiras eget liv bliver også koblet sammen med eget sangskriveri med udvalgte sangtekster fra hendes egen produktion.

Det er en stor og vidtfavnende og sine steder kaotisk uoverskuelig bog i sin skildring af Kiras liv. 

En søgen mod et ukendt mål. At forsøge at forstå sig selv. Og hvad der skabte hende.

Det er hun ikke færdig med. Endnu.

Men – ”forvandlingens kraft findes som en mulighed i vores tab”, som hun skriver et sted.

Hun er ikke ankommet endnu, men er glad for at være her.

Det er vi andre også.

Glade for, at hun er her – for Kira er unægtelig en ener på den danske musikscene.