Nøgterne observationer

Essays/ererindring - Niels Barfoed: ”Jeg finder selv ud”

Niels Barfoed, 95 år, dr.phil og journalist, kulturradikal ven med Villy Sørensen, Klaus Rifbjerg med flere … Hvad har sådan en ældre gentleman egentlig at fortælle om og betro os?

Faktisk ret meget og ganske væsentligt i denne erindringsbog, der former sig som en slags essay med korte, nøgterne nedslag i et langt livs erfaringer med mennesker. Ikke bare det litterære liv om og med forfattere, men et bredt spekter af mennesker Niels har mødt.

Fra han var 13-årig og strejfede tyske soldater med sit tornyster fyldt med illegale nyhedsbreve, når han var på vej til skole i København.

Et kindkys fra den uopnåelige verdensstjerne Ingrid Bergman, som var blevet beværtet med Rød Aalborg hjemme hos forældrene, da han var 19.

Eller hans mange oplevelser med hjemmesygeplejen. Især i det vidunderlige afsnit ”Hjemmesyg” – alene ordet ikke? – om at anskaffe sig en medgørlig og endelig ikke alvorlig sygdom, der skal passes, og derfor afføder regelmæssige besøg og pleje.

Men altså heldigvis heller ikke beskærer ens frihed alt for meget. For som der står:

”…så kan du glæde dig over gang på gang at møde mennesker fra den store verden, der tropper op alene for din skyld”

Fra Iran, Kina og Sierra Leone. Befriende og ganske usentimentalt en anerkendelse af de mennesker, som gør en forskel og sørger for at vores ældre også kan leve et nogenlunde anstændigt liv. Men også med ganske knivskarp humoristisk undertone.

Barfoed skriver klart og nøgternt, uden sentimentalitet eller trang til utidigt snøfteri. I lysende erindringsglimt, hvor det helt nære, hverdagslivets praktiske problemer ubesværet bliver koblet med både historiske begivenheder og selvoplevede møder med både Václav Havel og Salman Rushie.

Gennem bogen strømmer også som en bærende tråd en undren over verdens evigt gentagne uforstand. De totalitære regimers undertrykkelse af egne borgere. Dengang og nu. Nazi-Tyskland før og Rusland i dag. Eller hvordan i alverden dog 68-oprørets glade hippier kunne blive forvandlet til dogmatiske munkemarxister.

Til i dag hvor præsident Trumps hovedløse handlinger bliver forsvaret af en rygklappende inderkreds, og løgnen skamløst er blevet vigtigere end sandheden, fordi det bedre kan betale sig.

Tingene bliver vendt og drejet Men det er ikke bare storpolitik og udfald mod verdens uforstand. Det er det helt nære, der bliver vendt og drejet i et forsøg på både at forstå sig selv og det store og overvældende. I detaljen ligger forståelsen også til et mere vidtfavnende og forløsende blik på, hvordan vi selv, samfundet og verden er blevet formet.

En gammel historie fra Skagen om en murermester falder mig ind, når jeg læser Barfoed.

- Om han ku´ mure? En pind og den spildkogte!

Med henvisning til kunsten at mure et ildsted til gruekedlen, hvor man dengang kogte vasketøj. Det kunne denne skawske murersvend, forstår vi, og blot et enkelt stykke tændt brænde fik straks kedlen til at kogeboble.

Sådan er det også med Barfoeds skriveri. Det bobler veloplagt, mens linjer og ord, indskud og indfald, veloplagt forsyner læseren med klarhed og eftertanke.

Bogens titel ”Jeg finder selv ud” falder som en kommentar i afsnittet om hjemmeplejen, da iranske Dilara er færdig med at smøre vores Barfoed.

Og det tror jeg bestemt, at vores menneskekender har tænkt sig, vil være den bedste løsning for ham. Og os.

Foto: Sigrid Nygaard og Karin Blid Alsbirk (med stok).