Filosofisk opbyggelighed

Fagbog - Ryan Holiday & Stephen Hanselman: "Den daglige stoiker"

Du skal blive den bedste udgave af dig selv. Du skal gøre en forskel. Du skal gribe dagen og udnytte hvert øjeblik, thi dagene er korte.

Hvordan, spørger du måske. Det er jo ikke så let i vore dage, hverken at finde sig selv eller at få skovlen under det forvirrende og bundløse liv.

Som livshjælp kan man vende sig mod de store systemer og rette ind efter de gennemtænkte, velmente og ofte meget sympatiske råd, man kan få.

Et af de ret store systemer er stoicismen, der møder os i denne bog. Man kunne også vælge anderledes, blive vegetar, ortodoks kristen eller glødende kommunist, men her er det altså stoicismen, et system, der har haft medvind i de senere år.

Startskuddet til denne succes var måske den engelske originaludgave af denne bog. The Daily Stoic udkom i 2016, og dens hovedforfatter Ryan Holiday har siden udviklet sig til en af de helt store influencere.

Hans blog læses af mange, han har en YouTube-kanal og laver masser af podcasts, og man kan endda abonnere på en daglig tanke fra det stoiske univers lige ind i sin mailboks.

Sådan gør Holiday filosofien nærværende til daglig brug, og det gjorde han allerede fra starten. Bogudgaven tilbyder 366 sider med gode råd; for hver dag i hele året er der en overskrift, et citat fra en af de gamle mestre og en kort udlægning af, hvordan man kan bruge det i sit eget liv.

Den 3. september er det for eksempel overskriften ”Først, en hård vintertræning”. Citatet hentes fra Epiktet: ”Vi må gennemgå en hård vintertræning og ikke løbe hovedkulds ind til ting, som vi ikke har forberedt os på”.

Derpå kommer udlægningen, som fylder lidt under en side. Vintertræning var nødvendig for soldater i antikken, fordi alle krige blev udkæmpet om sommeren.

På samme måde som en soldat skal forberede sig hele året for ikke at løbe ind i ubehagelige overraskelser, skal vi dedikere hvert sekund og alle ressourcer til forberedelse og træning.

Store idrætsfolk træner også udenfor sæsonen, og livet er i det hele taget ikke noget, man kan holde pause fra. Derfor: Konstant forberedelse, så vi kan klare alt det, livet kaster efter os.

Det er en pep-talk, som man kan høre, og stoicismen er i Den daglige stoiker blevet til fromhed.

Læseren kender måske ikke Brødremenighedens afrivningskalender med et opbyggeligt, kristeligt ord til daglig fordybelse, men det er det tætteste forbillede, man kan se for sig. Den daglige stoiker er en andagtsbog til moderne mennesker, der vil klare sig selv.

Det lader sig på en måde ikke gøre at anmelde bogen uden at have levet med den et helt år.

Månederne er nemlig tilrettelagt efter en overordnet sammenhæng, så januar til april handler om at forstå. Underoverskrifterne er klarhed (januar), lidenskaber og følelser (februar), opmærksomhed (marts) og tanker uden fordomme (april).

’Forståelse’ er første skridt i vejen til det gode liv, og man skal med hjælp fra antikkens stoikere og deres moderne ypperstepræst Holiday rydde grunden for næste skridt.

Den rette handling (maj), problemløsning (juni), pligt (juli) og pragmatisme (august) udgør ’handlingens disciplin’. Det man forstår, skal blive til virkelighed; teorien skal ud i praksis.

Året slutter med temaet ’vilje’: Mod og modstandskraft (september), dyd og venlighed (oktober), accept/amor fati (november) og endelig meditation over dødelighed (december). Det er her, bogen bliver rigtig moralsk og leverer flere svar end spørgsmål.

Selve opstillingen af forståelse, handling og vilje i den rækkefølge er en konstruktion, som Stephen Hanselman har hjulpet Holiday med.

Den baserer sig på de antikke ’kirkefædre’, og det vil særligt sige de tre romerske stoikere Seneca, Epiktet og Marcus Aurelius, som står bag omkring 95% af citaterne.

Det er et i sandhed opbyggeligt system, som ikke yder de ret forskellige kilder til tankegangen fuld retfærdighed.

Dertil kommer, at oversættelserne alle sammen er foretaget fra engelsk til dansk, altså fra de oversatte engelske citater i The Daily Stoic.

Både Senecas latinske og de to andres græske tekster foreligger ellers for flertallets vedkommende i danske udgaver, der er oversat direkte fra grundsprogene.

Det ærgrer en oversætter som denne anmelder, for den engelske oversættertradition er mere rettet mod målsproget end udgangssproget. De danske versioner er ofte meget tættere på de oprindelige tekster.

Desværre er der også enkelte fejl i de græske bogstaver i det ellers grundige og nyttige begrebsleksikon på 17 sider bag i bogen.

Men kan man da ikke blive klogere på stocismen af denne bog? Jo, det kan man godt. Det er en moderne, moralsk stoicisme med tydelige leveregler. Hvad stoicismen ellers rummer af naturforståelse, samfundsansvar eller skarp logik, kommer ikke meget frem.

Det store spørgsmål til den danske version vil imidlertid blive, hvor stort behovet er for en fordanskning, når så mange mennesker uden at tænke sig om blot læser engelske bøger.