Livet efter Auster – og før

Bog - Siri Hustvedt: "Genfærd. En kærlighedshistorie"

I 1981 tog den 26-årige norsk-amerikanske Siri Hustvedt til en digtoplæsning på 92nd Street i Manhattan. Her fik hun øje på digteren Paul Auster og faldt pladask for ham. 

Det var i den grad gengældt, men Auster lå i separationsforhandlinger med sin daværende hustru med hvem, han havde sønnen Daniel. Derfor måtte han trække sig, men der gik blot 11 dage, før han atter var sammen med Hustvedt.

De fik et berigende samliv, der varede lige til den 30. april 2024, hvor Auster døde fredeligt i sit hjem i Park Slope, Brooklyn, New York.

Optakten til den fredsommelige bortgang var dog grum, da Auster fik lungekræft og i årevis blev slidt op af indlæggelser, kemoterapi og utallige former for medicinering.

Hele dette sygdomsforløb gør Siri Hustvedt nøgternt til det kliniske rede for i starten af bogen ”Genfærd. En kærlighedshistorie”.

Det myldrer med onkologer og andre medicinske eksperter, og Hustvedt selv får læst grundigt på lektien, så hun kan være en kompetent bisidder for sin mand. 

Hustvedt og Auster var begge verdensberømte forfattere.

Paul Austers første roman ”By af glas” tog turen rundt til afslag fra snesevis af forlag, før der var bid. Men siden fik han et gigantisk publikum, et hav af litterære priser og æresdoktorater ved universiteter overalt på kloden.

På Københavns Universitet oprettede man for en del år siden ”The Paul Auster Research Library”, og Austers tilknytning til Danmark var i det hele taget overordentlig intens. 

Siri Hustvedt, f. 1955, kan også se tilbage på et omfattende forfatterskab. Sidst udkom på dansk essaysamlingen ”Mødre, fædre og andre” i 2022.

I ”Genfærd” beskriver hun den virkelighed, der ramte hende efter Paul Austers død, og en dagligdag, der også omfatter datteren Sophie, svigersønnen Spencer og barnebarnet Miles, som Auster skriver breve til indtil seks dage før sin død.

Teksten rummer masser af digressioner til forfatterparrets livlige litterære og kulturelle aktiviteter, og er hudløst ærlig omkring deres personlige forhold.

Auster bar på et tungt åg, som heller ikke bliver fortiet. Hans søn, Daniel, fra det første ægteskab, blev heroinmisbruger, og det fik nogle helt ubærlige konsekvenser.

”Genfærd” er muligvis skrevet som en terapeutisk manøvre fra Hustvedts side, men det bør absolut ikke afholde nogen fra at give sig i lag med i denne gribende og tankevækkende udgivelse.