Penslens strøg og pennens

/u003Cp/u003EDonna Tartt: Stillidsen/u003C/p/u003E/n/u003Cp/u003ES/u00E5 er den her igen. Den omfattende roman om den lille stillids. Den kom p/u00E5 dansk f/u00F8rste gang i 2013, hvor den fik mange rosende ord med p/u00E5 vejen. Romanens forfatter, Donna Tartt brugte mange /u00E5r p/u00E5 at skrive bogen, som ogs/u00E5 blev filmatiseret, men som ikke kom op i danske biografer./u003C/p/u003E/n/u003Cp/u003EDet er en roman med mange sider /u2013 b/u00E5de kvantitativt kvalitativt /u2013 840 sider, og en sammensat tematik. Men trods tekstens kompleksitet er den for lang, og den undg/u00E5r derfor ikke en del gentagelser, og heller ikke at romanens mange situationer g/u00E5r i selvsving og derfor mister skarphed./u003C/p/u003E/n/u003Cp/u003E/u003Cimg src=/u0022?width=373.83786848072555/u0026amp;height=550/u0022 alt=/u0022Forside Stillidsen/u0022 width=/u0022373.83786848072555/u0022 height=/u0022550/u0022 data-udi=/u0022umb://media/7C66CE421CF045F2ABB91F789D530A4E/u0022/u003E/u003C/p/u003E/n/u003Cp/u003EMen n/u00E5r det forbehold er taget, skal det ogs/u00E5 fremh/u00E6ves, at romanen bearbejder centrale problemstillinger af s/u00E5vel eksistentiel art som /u00E6stetisk-filosofisk. Og s/u00E5 er den glimrende oversat af Annelise Sch/u00F8nnemann./u003C/p/u003E/n/u003Cp/u003ERomanen pendler mellem flere forskellige delgenrer. Det er en udviklingsroman med markante tr/u00E6k af den pikareske roman, det er en kriminalroman, hvor l/u00E6seren f/u00F8lger forbryderne, og endelig er det en roman der handler forholdet mellem kunst og virkelighed./u003C/p/u003E/n/u003Cp/u003ERomanens rum er Amsterdam (Europas store kultur), New York og Las Vegas. I begyndelsen af romanen m/u00F8der vi som l/u00E6sere Theodor Decker i Amsterdam, ligesom byen ogs/u00E5 spiller en central rolle i dens slutning./u0026nbsp; Theo, som han ben/u00E6vnes, er p/u00E5 her ved p/u00E5 meget dramatisk vis at f/u00E5 fodf/u00E6ste i sit liv og den virkelighed, han er i./u003C/p/u003E/n/u003Cp/u003EBeretningen f/u00F8lger ham fra han er 13 /u00E5r, til er i den sidste halvdel af 20-erne. Det er netop dannelsesromanens yndlingsalder. Men til forskel fra s/u00E5 mange andre besl/u00E6gtede romaner er Teos dannelse meget dramatisk./u003C/p/u003E/n/u003Cp/u003EUnder et bes/u00F8g med sin mor p/u00E5 et kunstmuseum i New York sker der en bombeeksplosion. Moderen omkommer, Teo overlever og f/u00E5r i sin favn Carel Fabritius/u2019 lille maleri /u201D/u003Cem/u003EStillidsen/u201D /u003C/em/u003Emed sig ud af ruinerne. Billedet er fra 1654 og m/u00E5ler kun 33x23cm, s/u00E5 det er let at flytte rundt p/u00E5 og at skjule./u003C/p/u003E/n/u003Cp/u003EBilledet er det tekstelement, der kitter romanens forskellige delgenrer sammen/u003C/p/u003E/n/u003Cp/u003EDet f/u00F8lger med Teo i hans udvikling, som udspiller metropolen New Yorks mere velaflagte sociale milj/u00F8er og Las Vegas bet/u00E6ndte og lurvede massekulturelle omgivelser, hvor hans far lever./u003C/p/u003E/n/u003Cp/u003ETeos liv er is/u00E6r efter m/u00F8det med den rodl/u00F8se Boris pr/u00E6get af misbrug, vold og kriminalitet i form af bedragerier med antikviteter. Hovedtemaerne i denne del af romanen er tab, identitet, soning og k/u00E6rlighed. Der er smukke k/u00E6rlighedshistorier i denne del af romanen. Den kriminalistiske del af romanen knytter sig b/u00E5de til denne dannelsestematik og til dens diskussion af forholdet mellem kunst og virkelighed./u003C/p/u003E/n/u003Cp/u003E/u003Cem/u003E/u201DStillidsen/u201D/u003C/em/u003E er et tromp-l/u2019oeil billede. (Red: fransk: /u00F8jenbedrag, fremstilling af d/u00F8de ting med skuffende illusion). Det driller beskueren ved at fors/u00F8ge at udviske skellet mellem den /u00E6stetisk konstruerede virkelighed og den objektive virkelighed. Det samme g/u00F8r romanen./u003C/p/u003E/n/u003Cp/u003EHvor billedet med f/u00E5 penselstr/u00F8g er ganske enkelt i sine virkemidler, er romanens pennestr/u00F8g meget mere mangfoldige./u003C/p/u003E/n/u003Cp/u003EFor det f/u00F8rste er dens enkelte situationer er voldsomt detaljeret konstrueret, s/u00E5 n/u00E6sten alle dens scener fremst/u00E5r som sideordnede, og samtidig fremst/u00E5r det, som om de ikke er skrevet helt f/u00E6rdige. For hvad er det egentlig for en helhed og virkelighed, der skal fremstilles./u003C/p/u003E/n/u003Cp/u003EFor det andet forskydes de /u201Dvirkelige/u201D personer over i billeder: /u003Cem/u003E/u201Dhan mindede om de gamle fotografier af irske digtere og n/u00E6vek/u00E6mpere som hang i den pub inde i byen hvor min far kunne lide at f/u00E5 sig en drink/u201D. /u003C/em/u003EDette greb er et generelt greb i teksten, og b/u00E5de /u201Dh/u00F8j/u201D kultur og /u201Dlav/u201D kultur inddrages./u003C/p/u003E/n/u003Cp/u003ERomanen diskuterer s/u00E5ledes den usikkerhed om forholdet mellem kunst og virkelighed, der er en gammel historie, men som fik fornyet aktualitet med postmoderne t/u00E6nknings insisteren p/u00E5, at virkelighed er en konstruktion: er billedet/teksten en repr/u00E6sentation af virkeligheden eller er virkelighed en repr/u00E6sentation af kunst./u003C/p/u003E/n/u003Cp/u003EFor det tredje forst/u00E6rkes dette sp/u00F8rgsm/u00E5l af forfatterens/fort/u00E6llerens um/u00E5deligt forbrug af b/u00E5de direkte og indirekte referencer til kunst- og litteraturhistorien. N/u00E6sten hver af de 840 sider refererer til et eller flere billeder eller et eller flere litter/u00E6re v/u00E6rker./u003C/p/u003E/n/u003Cp/u003ERomanen stiller sig dermed selv i familie med Dickens, Mark Twain, Dostojevskij og mange flere. Det er en amerikansk unode. Der anes en bev/u00E6gelse v/u00E6k fra denne konstruktivisme: der er og skal v/u00E6re en mellemzone mellem, /u201Den mangefarvet kant mellem sandhed og usandhed/u201D /u2013 mellem kunst og virkelighed./u003C/p/u003E/n/u003Cp/u003ERomanen er p/u00E5 den ene side sp/u00E6ndende med sit sproglige drive, l/u00E6seren keder sig ikke Den er dramatisk, sine steder smuk i skildringer af k/u00E6rlighed. Men samspillet mellem dens forskellige genregreb er ikke helt vellykket./u003C/p/u003E