Kalejdoskopisk

Fagbog - Klaus Lynggaard: ”Ikoner – et liv med musik og musikere”

Kalejdoskopisk betyder stadig skiftende og broget. Og det er ikke nogen dårlig overskrift til anmelder Klaus Lynggaards udvalg af egne artikler.

Tidsmæssigt dækker de en periode på små 50 år. Fra dengang Klaus fik sin første tekst offentliggjort i det nu hedengange musiktidsskrift MM.

Om navne som The Beatles, The Rolling Stones, men så sandelig også danske John Mogensen, Povl Dissing og Niels Skousen. Men her er også gjort plads til Billie Holiday, Frank Sinatra, Miles Davis og John Lee Hooker. Plus selvfølgelig Patti Smith, Lou Reed, Iggy & The Stooges, David Bowie og Nick Cave.

Fra dengang The Beatles brød igennem og blidt støttet af 68-oprøret lige så stille ændrede vores verden og populærmusikken for altid.

Det kan varmt anbefales at dykke ned i det digre værk. For Lynggaard skriver veloplagt flydende, sine steder ganske new journalisme præget, når vi hele tiden lige får den private livshistorie flettet ind i anmelderiet.

Der i øvrigt udover plader, koncerter, film og bøger også består af klummer og nekrologer.

Den private og personlige vinkel dominerer. Især da han som yngre famlende, usikker og testosteronplaget teenager, ”hvor sindet stod pivåbent”, først mødte musikken.

Det at tage udgangspunkt og skrive fra det helt private og umiddelbare indtryk, som musikken gjorde på Hr. Lynggaard er både en styrke og en svaghed. Det er lige før, at jeg kender Lynggaards irriterende lillesøster, lige så godt som han selv gør.

- Helt ærligt hold fingrene væk fra MIN single med The Beatles.

Men stærkt underholdende og vidende er det hele tiden. Ligesom Lynggaard via vedholdende dedikation altid synes at være til stede ved en række skelsættende koncerter.

Eksempelvis Iggy Pop i Daddys Dance Hall på Axeltorv i København i september 1977.

Det var derfra og der omkring, at rockmusikken ændrede form – den nyopdagede punk fra England og USA tog over med navne som The Clash., Sex Pistols, Blondie, The Jam, Patti Smith og selvfølgelig David Bowie.

Lynggaard er til punk, mens andre – herunder denne skribent – i stedet for punkens rå, monotone minimalisme, kastede sig over fusionsrocken – den jazzede, verdensmusik-prægede lyd som Weather Report, Return to Forever og Herbie Hancocks Headhunters stod for.

De blev store der i 70-erne og et stykke ind i 80-erne, før de også døde som umulige dinosaurer.

De grupper finder du ikke omtalt i Lynggaards udvalg. Rockdreng, som han jo er. Selv om der også er et fint portræt af jazztrompetisten og den evige forvandlingskugle Miles Davis. De klassiske indspilninger bl.a. med Gil Evans og ”Kind of Blue” hører til favoritterne.

Der er også svage artikler – eksempelvis den om The Rolling Stones i form af en anmeldelse af en dokumentarfilm ”Charlie Is My Darling”, der følger bandet på en Irlandsturne i 1965. Verdens største og ganske populære rhythm and blues band kunne godt have fortjent bedre.

Til gengæld er jeg vild med det præcise og varme portræt af John Mogensen. Mens Dissings nekrolog står en anelse for privat for min smag.

Og hvorfor bliver en sanger, som irske Van Morrison slet ikke omtalt i dette udvalg - den spirituelle røst, der trækker på både keltisk musik, blues og soul.

Det er sådan med udvalget, at de kunstnere, du selv er vild med og føler, at du kender som nære og gode venner – ja, de skal også have en ordentlig omtale og samtidig gerne have tilføjet ny viden og indsigt.

Sådan som læseren vil opleve, når Lynggaard lader pennen tage fat i Bowie, Lou Reed og Doors-forsanger Jim Morrison.

Når skribenten selv er helt og fuldt dedikeret fan, smitter det også af på teksten. Samtidig med at du får tegnet et indirekte portræt af skribenten selv – sorger og glæder undervejs i hans liv – men hele tiden tæt forbundet til musikken.

Læs afsnittet om Nick Cave, speed og den kollektive dødsdrift.

Men som tidligere skrevet, kan vi varmt anbefale denne rejse gennem rockens storhedstid, fra før hip-hop, rap og andre unoder tog over.

Til lystlæsning i tide og utide. Lige til at dykke ned i. Blive glad for eller uenig i vurderingerne, men hele tiden svært godt underholdt af en fremragende skribent.

Foto: Robin Skjoldborg