Seneca i bidder

Fagbog - ”Seneca. Om det rette liv”

Hvem ka? Seneca!

Læsere og brugere af det hemmelige kultursite – ja, det du sidder og læser på nu - vil genkende vor skribent Hans Gregersens frimodige gendigtning af supermarkedet Bilkas salgsslogan.

I 25 år har Gregersen sammen med sin partner in crime, Kell C. Madsen, været dybt optaget og engageret i den romerske filosof Senecas værk - de 124 breve, som han skrev til vennen Lucillus. Nu nyoversat fra latin til dansk.

Bogen indbundet, 448 sider, har ligget fast ved min soveplads, siden i sommers. Var ovenikøbet med en tur i det græske.

448 sider med breve fra Seneca, en romersk rigmand, lærer, taleskriver og rådgiver. Ganske tæt på magtens tinde i det romerske kejserrige.

Hvad skal og kan man bruge ham til i dag?

Faktisk ret meget. Viser det sig. Som overskriften siger det, vil jeg anbefale at tage vismanden i bidder. 

Personligt har jeg haft mest ud af de første relative korte breve, mens det har krævet mere at læse de længere. Også fordi mit kendskab til græsk og romersk historie, digteren Vergil, filosoffen Cicero med flere er ganske fragmentarisk.

Alligevel vil jeg varmt anbefale værket. Senecas direkte skrivestil, den fortrolige ligefremme måde, hvorpå han henvender sig til vennen, gør ham nem at læse.

Værket er gennemstrømmet af en overbevisning om, at vi ikke skal spilde vores tid. Bemærk undertitlen – det rette liv. Og altså ikke blot det gode liv.

Vore dages selvoptagethed og hele selfiekulturen får her et solidt modspil. Se mig og min navle, og den evige bestræbelse på via de asociale medier at føre bevis for, at jeg har det fantastisk, ville Seneca ryste mildt, men ganske skeptisk på hovedet af.

Ubekymret luksusliv er tomt og ligegyldig spild af tid, og Seneca advarer mod, at vi lader vores dage gå med ligegyldigheder, gladiatorkampe, fest og farver og alt for mange frisørbesøg og optagethed af at tjekke sit eget spejlbillede.

Det er ikke overfladen, som tæller, men den tid, du bruger på at fordybe dig i livets afgørende spørgsmål.

Så du finder den indre ro og dermed også en stoisk ubekymrethed. En sindsligevægt, som gør dig i stand til at tackle livets uforudsigeligheder – større som mindre.

På den måde vender og drejer brevene sig om temaer som døden, tiden, pligt og skæbne og det enkle liv overfor det luksusprægede.

På mange måder taler brevene ind i vores samtid, det moderne menneskes egentlig på overfladen trygge og sikre liv, vores velfærdssamfunds forestilling om, at bare du har det materielt godt, så er alt faktisk godt.

Det ved vi jo godt ikke passer. Her kan brevene nærmest virke som en form for dannelseskursus, der kan få læseren til at vende og dreje sit eget liv og finde både ny indsigt og trøst.

Lære at gøre krav på sig selv. Tiden bliver stjålet fra os af ligegyldigheder, og den tid, som ligger bag os, kommer ikke tilbage.

Modsat mælkekartonen kender vi ikke vores egen udløbsdato, så brug derfor tiden fornuftig. Flygtig og uerstattelig er tiden det dyrebareste i dit liv.

Tag dagen i din besiddelse. Lev livet fuldt og helt uden at fortabe dig i ligegyldigheder. En sætning, der trækker sig som en bærende formaning gennem brevene.

Seneca slutter altid sine breve med et ”hav det godt” efter finurligt, humoristisk og alvorligt, somme tider også selvmodsigende menneskeligt, at have drejet endnu et af livets store spørgsmål.

Nemlig. Hav det godt og nup Seneca i bidder. Og lad trygt bogen, et uomgængeligt slidstærkt værk, ligge ved hovedgærdet til nyttig og fornøjelig læsning. I tide og utide.