Et sort kapitel

Aalborgbogen 2025 - Thor Bæch Pedersen: ”Fritz Bolle – Gestapochef i Aalborg 1944-1945”

Selskabet for Aalborgs Historie udgiver sin bog nummer 55. Læsere af kulturen.nu har tidligere mødt både byens kirkegårde (Memento mori, 2018) og historier om Spritfabrikken (Sprittens by, 2021).

Denne gang handler bogen om en enkelt person, Fritz Bolle, som endda kun var kort tid i byen, i realiteten kun godt seks måneder. Fremstillingen er lagt i hænderne på Thor Bæch Pedersen, der er museumsinspektør ved Aalborg Historiske Museum.

Bolle blev udnævnt som leder af det lokale Gestapo i oktober 1944 med det udtrykkelige mål at få sat hårdere ind mod den voksende modstandsbevægelse. Det var i slutningen af krigen, da det begyndte at stramme til, og tyskerne var presset på mange ledder.

Med Bolle gik konfrontationen mellem besættelsesstyrkerne og den danske befolkning ind i sin sidste fase, og Bolle var eksponent for en hård linje.

Bogen bruger altså en individuel historie til at beskrive en tid. Hele besættelsestiden ses så at sige gennem en enkeltpersons prisme, og de syv måneder, Fritz Bolle færdedes i Aalborg, bliver et vidnesbyrd om meget mere end lige det.

Det handler om byen, om de fem forbandede år, om samarbejdspolitik, om modstandsfolk, humanitære regler og også lidt om retsopgøret.

Vi får først en kort indføring i besættelsen af Danmark og Aalborgs vigtige rolle her som springbræt til besættelsen af Norge.

Allerede fra starten var der forholdsmæssigt flere tyskere til stede her i byen end andre steder, og der skete da også en kæmpe udbygning af lufthavnsfaciliteterne både i West (Rødslet – der blev til den nuværende lufthavn) og Ost (Rørdal), netop på grund af Aalborgs strategiske betydning.

Der kom også Gestapo til byen, men først i 1943. Indtil da havde samarbejdspolitikken holdt den tyske indblanding på et lavt niveau, men Aalborg var i kraft af særligt Churchill-klubben foregangsby for sabotage og almindelig modstand. Fritz Bolle havde en lang karriere og en forhistorie i det besatte Frankrig, som også oprulles.

Hovedparten af bogen er en minutiøs gennemgang af diverse sager i Bolles tid i byen. Våbennedkastninger, razziaer, anholdelser, forhør, henrettelser, stikkerlikvideringer, modterror. En voldsom række af dramatiske begivenheder, som viser os både den forstærkede modstand og de stadig stærkere forholdsregler, man greb til.

Bolles rolle i forløbet viser en effektiv, voldsparat og hensynsløs ledelses betydning for den tyske indsats.

Fra hovedkvarteret på Højskolehotellet på Boulevarden mærkede alle den nye linje fra Bolles side. Bogen her dokumenterer det godt, og hver en sten er vendt.

Der holdes en fin balance mellem detaljer i forløbene, herunder de individuelle ofre for brutaliteten, og den overordnede historie.

I slutningen af perioden er det f.eks. tydeligt, at visse underordnede Gestapo-folk har været pinligt bevidste om, at der ville komme en tid efter besættelsen. Der var ofte uenigheder om, hvor hårdt man skulle gå til torturen af modstandsfolkene, og Bolle ser ud til konsekvent at have været på strammersiden.

Der er naturligt nok et vist fokus på de begivenhedsrige timer omkring befrielsen, hvor Gestapo-folk og SSere som hovedregel blev udstyret med almindelige soldateruniformer fra værnemagten for at slippe hjem.

Alligevel er der stor usikkerhed om, hvordan Bolle undslap pågribelse og retsforfølgelse. Mange af hans meritter var kendt allerede da, blandt andet havde det lokale Røde Kors under Sigurd Müllers ledelse kendskab til vold og masser af krænkelser af rettigheder f.eks for pårørende.

Men Bolle undslap, og bogen her kan gennem nye undersøgelser dokumentere de vigtigste trin i hans skjul under ny identitet i Tyskland, hvor han først døde i 1973. Dermed følger vi hovedpersonen helt til dørs, og den imponerende litteraturliste viser, hvor grundigt Bæch Pedersen (foto ovenover) har arbejdet, også med denne del.

Undervejs er fremstillingen levende og altid engageret. Desuden er bogen som de tidligere veludstyret med billeder og andre kilder, så den er nem at læse. I tillæg får vi relevante overvejelser om kildernes omfang og mulige bias; som historiebog er den altså solid og velunderbygget. Engagementet mangler kun sjældent overblik, og de sproglige fejl er ret få.

Alt i alt altså en meget vellykket årbog fra Selskabet.