Kvindehæder
Sidste år blev Ordkraftprisens pengesum på 15.000 kr delt op i to priser.
Og i år gik den til to kvinder, den sønderjyske sangskriver Rikke Thomsen, blev hædret med Ordkraftprisen og 10.000 kr. ved Ordkraftprisens officielle åbning torsdag eftermiddag.
Men Spirekraftprisen på 5.000 kr. til kvindedebattør og forfatter Emma Holten, der nyligt udgav sin feministisk økonomisk vinklede debutbog ”Underskud – om værdien af omsorg” (2024).
Altså igen hæder til to kvinder, ligesom i 2024, hvor den somaliske fødte digter Amina Elmi og Vodskov-sangskriver Annika Aakjær fik hver sin pris. Sidstnævnte Ordkraftprisen, mens digteren fik Spirekraft.
Priserne blev overrakt og begrundet af kulturchef Jan Kvistborg, Aalborg Kongres & Kultur Center, der også rent økonomisk står for priserne.
De forsamlede i kedelhallen på Nordkraft, måtte som sædvanen foreskriver, lægge øren til Kvistborgs indledende gættelegsmanøvrer, inden navnene blev endelig fastslået.
Så vi fik at vide, at Rikke Thomsen, født i Grønland, opvokset i det sønderjyske, har været ung i det nordjyske og er uddannet fra det Jysk Musikkonservatorium.
Inden hendes navn blev nævnt. Hendes sange kredser om hjemstavn, kærlighed og længsel, sunget på sønderjysk men altså alligevel hædret med Ordkraftpris, der skal ”vise resten af verden, hvad Nordjylland har at byde på.”
På samme måde blev Emma Holten foldet ud, som cand. mag i kultur og kulturformidling, inden hun begyndte at studere økonomisk historie med henblik på at belyse underprioteringen af omsorg – i hjemmet og den offentlige omsorg.
Ingen af prismodtagerne var fysisk til stede på ord- og litteraturfestivalens åbningsdag, men havde sendt videohilsener, hvor de takkede,
Rikke Thomsen er p.t. på turne med Niels Hausgaard og var vej ind på scenen i Svendborg, mens Emma Holten var i Paris.
Åbningen blev rundet af med et par fordanskede Bob Dylan-sange fremført at Johannes Andersen, akustisk guitar, vokal, og Niels Nørgaard, el-guitar,
Før prisoverrækkelserne kunne det kaffe papkrus-drikkende og småsludrende publikum lytte til taler fra kulturrådmand Jes Lunde og socialdemokratiske Mogens Lykketoft, mens Ordkraft-forkvinde Kirsten Boelt bandt det hele sammen.
Uden at tage direkte trump-kort i hånden tog både Lunde og Lykketoft afstand fra en bestemt person.
- Verden er i dag et meget uroligt sted med hadefulde ord og løgne fra et bestemt person, siger Jes Lunde.
Og opfordrede samtidig til at styrke samværet omkring ord og læsning
Mens den tidligere FN-formand Mogens Lykketoft udtrykte det på denne måde blandt andet med henvisning til rigsfælleskabet mellem Grønland og Danmark
-Vi er aggressivt udsat for nogle, der vil tage vores fællesskab. De voldsmænd vi er omgivet af.
Her kan ordet, litteraturen og bogen skabe fællesskab og styrke det demokratiske samfund.
Det kunne man jo så stå og fundere over, mens forårssolen stod skråt ind gennem det store vestvendte vinduesparti på det tidligere kraft- varmeværk, hvor de grå kulturhjelme var mødt talstærkt op.
Mange stående i tre kvarter for at overvære Ordkraftpris-overrækkelserne.
Foto: Lars Mørch


