Højtærede magistrat

Fagbog 

Peter Wessel Hansen og Ulrik Langen: Byen klager – konflikt og retfærdighed i 1700-tallet

Københavnerne fik sig nogen på sinkadusen i 1700-tallet. Pest og voldsomme ildebrande gjorde store indhug i den 60.000 personer store befolkning, der var mast sammen i kringlede gyder bag voldene.

Den voldsomme ildløs i København kunne også have fjernet store mængder af dokumenter, så vores viden om dagligdagen i hovedstaden i 1700-tallet ville være sporadisk. Men sådan gik det ikke, idet snarrådige embedsmænd fik bjærget væsentlige arkivalier.

Det gjaldt for eksempel byens klageprotokoller.

Det kan vi i dag være taknemmelige for, da det har givet to eksperter i 1700-tallets viderværdigheder mulighed for at dykke ned i et udvalg af de utallige konflikter, som nødvendigvis måtte opstå i et samfund, hvor der i dén grad var forskel på folk, men hvor man alligevel var tvunget til at bo tæt på hinanden.

Johan Daniel Spranger boede i stuen i Rosengården, og havde en ilter underbo i form af Mathias Spækhøker, der slog Sprangers børn og kaldte dennes kone for luder, kanalje og horekvinde i andres påhør.

Magistraten tog det afslappet og pålagde dem at leve skikkelige. Så enkelt gik det ikke altid, og ofte tog klagesagerne sig en gevaldig tur rundt i bureaukratiet, hvor den ene instans tørrede sagen af på den anden.

På en eller anden, undertiden helt desperat måde, skulle man i 1700-tallet få tingene til at hænge sammen rent økonomisk.

Cathrine Justesen tjente således en skilling ved at udleje tøj. Men de klæder, hun havde udlejet til Sophie Petersen, ville vedkommende ikke levere tilbage. Hvorfor? Justesen havde i virkeligheden pantsat sit tøj hos Petersen, og så skulle pengene naturligvis falde, før klunset blev frigivet. Så her hjalp ingen kære mor.

Håndværksmestrene havde revselsesret overfor lærlinge i faget, men der var dog grænser. 

Da skræddermester Löyke i 1732 flere gange grundløst gennemtæskede sin lærling med et stykke brænde, så blev det drengens mor, Else Olsen, for meget. Og hun klagede til skrædderlavets oldermand. Skrædderen forklarede, at drengen ikke syede hurtigt nok, og så måtte hammeren jo falde.
Således myldrer det i bogen med skærmydsler af enhver tænkelig art.

Bag publikationen ligger et flerårigt forskningsprojekt, Copenhagen Complains, etableret i et samarbejde mellem Saxo Instituttet på Københavns Universitet og Københavns Stadsarkiv. 

Forskere og øvrige medarbejdere har haft travlt med at digitalisere og transskribere klagedokumenterne, så professor i historie ved Københavns Universitet, Ulrik Langen, samt arkivleder ved Københavns Stadsarkiv, Peter Wessel Hansen, kunne kaste sig over klagerne og forfølge deres skæbne i det københavnske magistratsystem.

Der er stor underholdningsværdi i de mange disputter mellem borgerne, men Wessel og Langen sætter dem drevent ind i en kontekst og skaber et eminent portræt af dagligdagen i hovedstaden. 

Blandt de 50.000 klager er der udvalgt et antal pr. ti-år. Forfatterne har formidlingsmæssigt valgt at gengive klagerne i en nøgtern omskrivning uden den tids falbelader, og det er et vellykket og velbegrundet greb.

Vi er 500 år tilbage i tiden, men lever også i dag med hustruvold, drukkenskab, chikanerier, nabostridigheder, overgreb mod børn og krænkelser af alle tænkelige arter i rå mængder. 

På den måde er der intet nyt under solen, men alligevel er det forjættende at komme ind under huden på københavnerne og deres brogede hverdag i 1700-tallet.
Begge forfattere er hardcore 1700-tals historikere, hvilket deres massive tilstedeværelse i litteraturlisten også viser.

”Byen klager” er et kraftfuldt resultat af et solidt forskningsarbejde, og så er der tale om smukt bogarbejde med spændende illustrationer.

Robin Skjoldborg har fotograferet Ulrik Langen

Mads Neuhard har fotograferet Peter Wessel Hansen