Landbrugets deroute

ROMAN - Niels Krause-Kjær: “Ude for uden”

Der var engang. Dengang vi vandt indadtil, hvad vi tabte derude. Hedeopdyrkning, forædling, eksport, andelsbevægelse og stolte bønder i et kompetent civilsamfund.

Hele historien om Danmark efter stavnsbåndets ophævelse og indtil for nylig bygger på landbruget. Men nu er det måske tid at skrive den fortælling om, bygget over skabelonen ’storhed og fald’?

Denne roman skriver landbrugets fald ind i en generationsfortælling. Ind på scenen træder Erik, født sidst i 1920’erne, og hans søn Svend.

Faderen følger vi fra højskolen 1946-47 og fremad i kronologien. Han får indpodet stoltheden ved sit kald på det højskoleophold. Den definerende opgave er at genrejse Danmark, blive landets rygrad, madbank og kulturbærer.

Han sparer op, køber en gård, skaber en lille familie og udvikler og forædler sin produktion hele vejen frem til det forjættede fællesmarked og smørpuklerne.

Til sidst koster den smørpukkel hans køer livet, og han trækker sig undrende tilbage som cirka 60-årig, nyder sit otium, men forstår egentlig ikke, hvad der er sket.

Fra den næste generation kommer sønnen Svend, uddannet agronom, men med ansættelser i kemikaliebranchen, brugt som springbræt til en politisk karriere.

Ham følger vi fra 2024 i en rejse tilbage i erindringen, fremkaldt af en aktuel møgsag, der handler om netop kemikalievirksomhedernes støtte til hans valgkampagner.

Tiden er løbet fra sprøjtelobbyen, for tidsånden, symboliseret ved tredje generations-vegetaren, Svends datter Karoline, har hverken del i eller forståelse for den traditionelle landbrugskultur.

Anledningen til, at historien fortælles, er nedrivningen af den gamle gård. Svend og hans voksne datter skal tilbage til start, fordi man har fundet en kasse med hans navn på oppe i en skunk under taget.

I den ligger der diverse breve og en vandrebog. Ved læseren, hvad sådan en størrelse er, er denne roman relevant. Med vandrebogen får man et privilegeret indblik i far Erik og hans nærmeste højskolevenners inderste selvforståelse. Bogen cirkulerede mellem dem i alle årene.

Romanen kan altså bevæge sig i to krydsklippede spor: Far Eriks fremadskridende optur og afvikling sættes over for Svends eftersøgning tilbage i historien.

Hvad skete der, og hvordan nåede jeg egentlig hertil? Undervejs rammer han både sandheder om sig selv og om lokalsamfundet, og hans problematiske forhold til Karoline bløder op på lovende måder.

Det skal ikke her røbes, hvordan finalen udspiller sig. Far-datter-forholdet er nemlig ikke den eneste spændende relation, lad os bare nøjes med det.

Krause-Kjær er god til at skrive. Fortællingen lever, og den ret enkle krydsklipning anskueliggør en generationskonflikt, som både er personlig og kollektiv.

Hans egen opvækst på landet giver fylde og troværdighed til mange af scenerne i bogen, og man tænker sig, at der bag det ferme plot gemmer sig en del personlige opmærksomhedspunkter.

“Ude for uden” sætter problemer under debat. Vi slipper nok ikke for en filmatisering, for det lægger mange af kapitlerne helt klart op til.

Forfatteren har en sikker fornemmelse, både for virkeligheden og for, hvad der virker, sådan som vi kender ham fra tidligere romaner.

Men der er også store perspektiver i bøndernes fald fra rollen som landets rygrad. Det gælder industrialiseringen af landbruget, uvidenheden i byerne, den kulturelle ensretning og i det hele taget tabet af den nære forbindelse til dyr og jord.

Der er store journalistiske kvaliteter i Krause-Kjærs evne til at tegne scener, hvor både dialog og konflikter vokser ud over det konkrete.

Så bogen er et godt bud på en samtidsroman, der skildrer Danmarks afvikling som landbrugsland med fintfølende sans for, hvad der gik tabt i forløbet.