Døv førstegangsfødende

Film - ”En anden verden”

En hverdagstro skildring af, hvordan det er at få sit første barn. Men et barn, som får en anden start i livet, for mor er døv.

Den døve keramiker Ángela (Miriam Garlo) lever lykkeligt i parforhold med sin forstående kæreste Héctor (Álvaro Cervantes), og de snakker forelsket og ubesværet sammen i en blanding af tegnsprog og mundaflæste ord, da de skal finde på navne til den lille nye.  

Ángela har aldrig brugt høreapparat og finder dem unødvendige. Men snart støder hun ind i problemer, da hun og Héctor sammen går til læge.

Sundhedspersonalet henvender sig hele tiden til ham og ikke hende, selv om hun er skrap til at mundaflæse.

Denne begyndende afmontering af egen personlige myndighed vokser langsomt og ubønhørligt i løbet af filmen, mens vi følger Ángelas kamp for at få kontakt med sin lille pige.

Først er der bekymring. Kan Ona – det betyder øjenvipper på spansk – høre. Dernæst - hvordan tackler du det så som mor, når du rent faktisk har svært ved at høre dit eget barn.

Både når baby pludrer tilfreds, men også når det vræler. Lyd - det at kunne høre spiller også en afgørende rolle i kontakten med spædbarnet.

Miriam Garlo gør det udmærket som den temperamentsfulde unge mor, der ikke sådan lader sig undertrykke af talende. Garlo er selv døv, og det giver hendes præstation en egen uafrystelig intensitet.

Filmen leger lige fra starten med det faktum og bruger f.eks. undertekster, så vi får at vide, at nu er der fuglesang og cikader. Som du siddende i biografsædet kan høre, men som filmens Ángela aldrig har oplevet.

Álvaro Cervantes gør det glimrende i rollen, som den næsten altid forstående og tjenstvillige ægtemand, der gør sit yderste for at få hverdagen til at fungere.

Men frustrationerne vokser. Efterhånden som Ángela stadig mere desperat forsøger at kommunikere med sin baby med tegnsprog. Prøver at tvinge høreværn på hende. Héctor læser billedbog højt, mens hun supplerer med dramatisk tegnsprog.

Men det er ikke nemt.

Noa knytter sig hurtigere og nemmere til far end til hende. Ángela føler sig isoleret, holdt udenfor og uduelig som mor. Og det smitter af på parforholdet.

Filmen dæmper på et tidspunkt også lyden helt ned, så vi oplever, hvor lidt Ángela rent faktisk opfatter gennem ord og lyd.

Det tester altid parforholdet at få et barn. Ángela er et menneske med både stærke og svage sider og falder ikke umiddelbart til i rollen som lykkelig nybagt mor.

Insisterer på at være sig selv. Vil ikke opfattes som handicappet.

Det giver dramaet en autentisk tone, mens vi følger parret i Onas første år fra helt spæd til børnehaven. I ganske virkelighedstro og detaljerede scener.

Gribende film, der også gør dig ganske klogere på livet som døv.