En mor sendt fra helvede

Film/Dokumentar  - ”Mors drenge”

Iscenesat dokumentar, som nærmest på eksemplarisk terapeutisk vis skildrer fem sønners opgør med deres tyranniske, alkoholiserede mor. 

En mor, som i sit uforsonlige afskedsbrev deler både fordømmende og rosende karakterer ud til hver enkelt og efter sådan at have skabt uforsonlig ravage, runder af med at fastslå:

- I´ll be back.

De er fem, Leuan, Carsten, Michael, Adrian og Philip – og den ene af den kender vi allerede rigtig godt fra tv og medierne, journalisten Adrian Hughes.

Det er ham som i tæt samarbejde med instruktøren Jesper Dalgaard byder indenfor i denne både nøgterne og bevægende historie om en opvækst med mor, Jette, der kunne være sendt envejs herop fra helvede.

Streng og uforsonlig, men også higende efter den kærlighed, som hun aldrig selv fik som barn i en velhavende familie.

En lykkelig barndom i en stor villa liggende ved Øresund. Indtil mor dør, og Jettes far, byggematadoren Thorvald Dreyer, hurtigt får anskaffet sig en ny kone. 

Champagnepigen Inge, som var blot 12 år ældre end sin nye datter.

Jette fik sin sønner med to forskellige hold ægtemænd. Første kuld, Leuan, Carsten og Michael. Andet kuld, Adrian og Philip.

Efter at de kort har introduceret sig selv og deres selvopfattelse af barndom og opvækst, tager film form af en række rekonstruerede scener.

Med skuespillerne Birthe Neumann (Jette), Asta Kamma August (Jette, som ung mor) og Jakob Cedergren i rollen som den britiske arkitektfar Hywel, der forsvandt ud af alle fem drenges liv, da de var små.

De i dag granvoksne mænd har på hver deres måde forsøgt at tackle og leve med de sår og fortiede traumer, som opvæksten har givet dem. Spændende fra omsorgssvigt til en total ligegyldighed over for deres frygtelige mor.

Det er i denne kombination af dokumentarisk nøgternhed og så de forskellige dramatiserede opgør og erindringer fra barndommen, at filmen bliver uforlignelig og i særklasse god.

Ingen som går ind og se den vil være uberørt af julegavescenen med spejlet. Eller hunden Taff. Slagsmålsscenen eller Adrians tur med mor i The Royal Opera House i London

Det er i ”genindspilninger” af fortiden, at vi for alvor oplever, hvad drengene har været udsat for. Når en vellykket optaget filmscene, lige får en tand til og en til, improviseret på stedet, for at matche den virkelighed, som de pludselig husker og genoplever.

Så det at komme på kostskole på Herlufsholm føles som en udfrielse

Det er et mageløst portræt af en mor og de drenge – voksne mænd – som hun efterlod både sårede og sært hjælpeløse i eget liv.

Men som nu finder et ståsted og en form for accept, tilgivelse og forsoning – her mere end 20 år efter klapperslange-mor Jettes død.