Nydeligt marcipaneventyr

Tegnefilm - ”Rejsen mod nord”

”Snedronningen” er et af H.C. Andersens klassiske eventyr. Om kampen mellem det gode og det onde, og overgangen fra barn til voksen. Ganske grumt faktisk.

Om den gode Gerda, der redder sin ven Kai fra den underskønne, men lige så onde snedronning. I eventyret bliver et magisk troldspejl smadret, og Kai får en splint i både øje og hjerte. Forblændet drager han mod nord for at bo hos dronningen.

Indtil Gerda efter at have udstået et væld af farer, finder Kai i isslottet, og da hendes varme tårer falder på hans bryst, tør hans hjerte op.

Se, det er jo et rigtigt eventyr, men det har den norske instruktør Bente Lohne så ikke rigtigt kunne dy sig for at ”forbedre”.

Du kan mene, hvad du vil om hendes tilføjelser og ændringer, men resultatet er en ganske nydelig tegnefilm. Uden at være prangende eller for alvor overraskende.

Vi lander i en tryg animationsverden med rundkindede, marcipanagtige figurer. Bindeværksidyl og masser af sne. Den onde snedronning kørende i sin kane, skal hvert år ved vintersolhverv have fornyet sin ungdom, så hun aldrig bliver rynket, grå og grim.

Så hun nupper Kai. For hun får brug for hans hjerte til foryngelseskuren. Hjemme tror far Severin, en slags tilføjet H.C. Andersen kopi – med stemme af en mumlende utydelig Mads Mikkelsen – at Kai er druknet.

Men den køber Gerda ikke. Så hun drager afsted for at finde sin Kai.

Og får god hjælp af gåsen Morten, den krølhårede skytsengel Lily (Tone Suvi Ellegaard Ebbe) og samedrengen Sampo (Adam Eiberg Kastaniegaard).

Der lige som Bodil Jørgensen i bedstemorrollen og Danica Curcic, som snedronning, faktisk lægger gode og tydelige stemmer på figurerne.

Du kan måske godt få det lidt svært med alle disse tuttenuttede, marcipanglatte figurer, men ind imellem bliver historien faktisk også skræmmende.

Et lyspunkt er englebassen Lily, der usynligt for andre, træder til, når farerne er lige ved at tage pippet fra vores Gerda.

Det er tryg, velfriseret mainstream tegnefilm. Ganske underholdende. Uden at du falder ned af stolen af grin.

Men du kan også spørge dig selv, om de mindste virkelig forstår den mystiske, lix-tunge gåde, som den frostkyssende dronning stiller Kai.

En voksenprofeti om, at hun skal finde sin sande form, når han har puslet kodeordet sammen af glitrende isstumper.

Det lykkes selvfølgelig til sidst. Med hjælp fra Gerda. Og så får dronningen sig noget af en overraskelse.

Julefilm for de mindste. Men også med behov for voksenforklaringer, før den for alvor giver mening for dem. Tror jeg.