Drengepigen, som blev borgmester

Film - ”Saras stempel”

Vi er i det nordvestlige Iran i en fattig landsby. Et mandsdomineret traditionelt islamisk samfund, som vi lærer at kende helt tæt på, mens vi følger Saras kamp for både sine medsøstre og landsbyen.

Hvem er hun? Sara Shahverdi havde en far, der opdrog hende, som om hun var en dreng. Fik lov til at vælge sit eget tøj og lærte at køre motorcykel. Far døde, da hun var 16 år, og så overtog hun forsørgerforpligtigelsen for sine 6 søstre og 3 brødre.

Så hun er ikke sådan at vælte af pinden. Selvsikker, stærk og ikke bange for konfrontationerne med mænd, som ikke opfører sig ordentligt.

Og ovenikøbet har hun uddannet sig som jordemoder. Så da der er valg til lokalrådet i landsbyen, bliver hun valgt som den eneste kvinde.

Støttet af landsbyens kvinder. Hun går straks i gang med at få skaffet gasforsyning, og samtidig udnytter hun muligheden for, at byens kvinder bliver skrevet ind på ægtemandens skøde, så de nu arver efter ham.

Og hun har som stemmesluger det eftertragtede stempel, der gør det muligt for hende at underskrive og lovliggøre dokumenter.

Hun bliver hurtigt en torn i øjet på de piberygende ældre mænd henne på caféen. For hun blander sig også i børneægteskaber og holder brandtale i  den lokale pigeskole, hvor hun opfordrer de unge piger til at tage en uddannelse.

En sjælden glad og optimistisk scene, der står i hjerteskærende modsætning til hendes kamp for at hjælpe en 16-årig pige, som nu står i fare for at blive bortgiftet for anden gang.

Sara kæmper og er ikke bange for at trodse det mandsdominerede samfunds traditionsprægede uforstand. Gør opmærksom på problemerne og dermed også på sig selv. Det gør du ikke ustraffet, som den eneste kvinde valgt blandt 300.

Det er en dokumentar, som går lige ind. Både fordi den fortæller en dybt personlig historie om en sjælden modig og ukuelig kvinde, der både kæmper for sine medsøstre, men så sandelig også for lokalsamfundet imod korruption og luskede aftaler.

På en måde ved vi godt, at det vil gå galt for den motorcykelkørende jordemoder. Men måden det sker på... Den autoriserede form for samfundsundertrykkelse via retssystemet, der bliver sat ind mod Sara, kommer ganske besk og skræmmende.

Det er store kræfter, hun er oppe imod, og du kan ikke andet end beundre hendes udholdenhed og ukuelig kamp for at prøve at forandre den verden, hun og hendes medsøstre er født ind i.

En film fuld af handlekraftig kamp for en bedre fremtid og samtidig sine steder et poetisk billede af kvindelivet, som det bliver levet. Præget af sammenhold og empati.På trods af undertrykkelsen. 

Det er ikke en film, du går lalleglad trallende fra, men den er dæleme væsentlig og gribende. Sikke en kvinde!