Skip to main content
Lørdagsklummen

Kulturpolitikkens sorte hul

Der er næppe mange, der vil gå ind for, at Kandis skulle tildeles økonomisk støtte fra Kulturministeriet eller nogle af kommunerne. Kandis klarer sig vist ganske godt. En ny film fortæller om deres liv på landevejene mellem hundredvis af koncerter og tusindvis af kilometer på landevejene. En rigtig folkevenlig film om almindelige menneskers blod, sved og tårer. Fulgt op af endnu et album med nye sange. Jo, de klarer sig ganske godt uden. Men alligevel er det cirka her, kulturpolitikken forsvinder i et sort hul. Fordeling af offentlige midler er tilsyneladende det centrale, når politikere både i Folketinget og i kommunerne skal diskutere kulturpolitik. Og da de er demokratisk valgte, når deres ambition sjældent længere end at smøre pengene så bredt ud som muligt. På den måde er det kulturpolitiske landskab tegnet op: På den ene side står kulturinstitutioner og -aktiviteter, der håber på godt vejr mens de tigger om flere penge, og på den anden kulturpolitikere centralt og lokalt, der håb...