Elskværdige ord

Der er ord med særlige egenskaber, som af den ene eller anden grund klæber sig fast eller charmerer en. Det behøver ikke være ord, man bruger tit, det er bare ord, man har et særligt forhold til. Måske har læseren sin egen favorit, et ord man bærer i hjertet? Der kan være tale om sjove ord som pusseløjerlig, spøjs eller snurrig. Ja, løjerlig i sig selv er måske endda sjov nok, særlig hvis det udtales, som var det i en film fra 1950’erne. Nogle har et svagt punkt for andre, svagt forældede ord; det kunne være sådan nogle som tilforladelig, bjergsom eller trættekær. Her er der mulighed for at lave sætninger, som ingen har hørt før, og sådan en mulighed skal man gribe. Der er også ord med en egen musik i – man kunne nævne kaffeslabberads eller stormomsust. Måske kan man faktisk høre lydene gennem ordets melodi. Og så er der de forunderligt poetiske som f.eks. sommerfugledalen, navnet på det bekendte digt af Inger Christensen. Sommerfugledalen betegner jo to ting, dels et sted, en dal med ...