Chokolade, gravko og ibskaller

Chokolade er lækkert, og vi glemmer til daglig, at vi har det fra Amerika. I det nuværende Mexico udviklede de lokale tolteker og azteker ’xocoatl’, som de kaldte det, fra cacaobønnerne. Europæerne blev vilde med det, og det findes på alle europæiske sprog i en eller anden version, hos os altså i formen ’chokolade’. Men børn og andre søde mennesker kan godt finde på at udtale det ’sukkerlade’. Det er jo sødt, ikke? Det smager da af sukker! Så hedder det nok sukker-lade. Det, der foregår her, er en såkaldt ’folkeetymologi’, en forkert, men overbevisende fortolkning af, hvad noget betyder. Det, man siger, forstår man på en måde, der giver mening for en selv, også selv om det ikke er en korrekt forståelse. Fænomenet ses allerbedst hos børnene, der har gang i en altomfattende begribelse af den store verden. Man kan grine ad det, som i det klassiske eksempel: ”Koen har fire ben, et i hvert hjørne. De hedder koben og kan også bruges til at trække søm op med”. Sådan rummer børneudgaver af vok...