Hverdagsliv set med kvindeøjne

Kunst -“Kvindernes moderne gennembrug 1880-1910”

De seneste ti år er kvinderne stormet frem. Især dem der i deres levetid havde blomstrende karrierer som billedkunstnere, forfattere og komponister, men som på historiens trappestige blev glemt til fordel for mændene.

De kvindelige billedkunstnere fra 1880-1910 har været i fokus - ja i glorværdigt lys i snart et år. Først på Den Hirschsprungske Samling og nu på Randers Kunstmuseum, hvor udstillingen kan ses frem til 11. maj..

Den måske ypperste af de i alt 25 kunstnere, som er repræsenteret på udstillingen, er Bertha Wegmann, med de to mesterværker ”Opstilling med markbuket og kunstnerens palet” fra 1880´erne samt ”En ung pige. Portræt af kunstneren Marie Triepcke”, 1885.

Hun formidler en formidabel realisme med eksempler på klassisk skønhed i komposition og farveholdning. Det er også Wegmann der portrætterer sin kvindelige partner uden korset, som en slet skjult kommentar til tidens tøjmode.

Desuden præsenteres kendte navne som Anna Ancher, Agnes Slott-Møller og Marie Krøyer, samt mindre kendte som Emilie Mundt, Sofie Holten og Nicoline Tuxen.

Når udstillingen er så fængende, er det fordi malerierne udover at være billedkunst fra øverste hylde af kvalitetsskalaen, beskriver vores land og dets sæder og skikke .

Med udblik til den omgivende verden som f.eks. ses i portrættet af forfatteren August Strindberg fra 1885 malet af Sofie Holten.

Den pionerånd, der prægede kunstnerne, handlede ikke kun om at få lov til at male og til at udstille. Men var bredt funderet i arbejdet med især kvinders muligheder for at komme ind på kunstakademiet, at få stemmeret og ligeløn.

Først i 1924 blev det muligt for kvinder at komme ind på Det Kongelige Danske Kunstakademi. Indtil da havde det i nogle år været muligt for kvinder at gå på den såkaldte Modelskole for kvinder, som nu blev lukket.

Sofie Holten var en af de kvinder, der kæmpede på mange fronter. Hendes far var præst, og hun var meget optaget af religiøse spørgsmål og konverterede til katolicismen i 1890´erne.

Af stor betydning for hende var også ophold i Paris. Ligesom hendes engagement i kvindesagen, som bl.a. betød at hun var med til at etablere ”Kvindernes køkken”, hvor kvinder for små penge kunne købe mad. Hun forblev ugift.

Maleriet ”Kammerater” tydeliggør tidens opbrud med tidligere tiders kønsrollemønstre. To ligeværdige partnere diskuterer det kunstneriske arbejde midt i et smukt landskab. Bedre bliver det ikke.

Diskussionerne om de oversete kvinder og værdien af at sætte fokus derpå diskuteres ikke på udstillingen.

Men det smukt udformede katalog udgivet af Aarhus Universitetsforlag på i alt 342 sider giver en solid baggrundsviden om kunstnerne og deres tid. Det er redigeret af Inge Lise Mogensen Bech og Lene Bøgh Rønberg. Derudover er der bidrag af Mette Sandbye, Lone Kølle Martinsen og Sara Alfort.

Udstillingen giver samlet set et nuanceret og flot vue over en epoke, som vi på en måde allerede kender så godt, da den er vel dokumenteret gennem mandlige maleres blik.

Det nye er kvinders blik på sig selv og det omgivende samfund. Samt de ledsagende tekster på udstillingen som fortæller under hvilke vilkår og forudsætninger kvinderne malede.

Museets lyse, højloftede rum i den af arkitekt Flemming Lassen tegnede bygning, som bliver betegnet modernistisk brutalisme, skaber en fin dynamik til de historiske malerier.

Der er kun én ting at sige – tag til Randers Kunstmuseum.