Kunst er kompromisløs

Reportage, Café Ordgeist, Aalborg.

Hausgaard og Møller Mortensen

Der var stuvende fuldt på det tidligere dunkle kælderværtshus, mandag eftermiddag, da det socialdemokratiske folketingsmedlem, klosterforstander Flemming Møller Mortensen (62 år), og sangskriver og hesteavler fra Hundelev, Niels Hausgaard (81 år), skulle kaste sig ud i en debat om ”Kunst og Politik”.

Tidligere hed kælderen ”Down Town”, nu hedder det ”Café Ordgeist” og til at styre debatten stod journalist Evanthore Vestergaard på scenen. Uden mikrofon. Men veloplagt med introduktion af de i begyndelsen opretstående debattører.

Underholdende blev det og ind i mellem også ganske tænksomt. Første halve time gik med de to herrer, Niels og Flemming, stående på deres flade, mens Evanthore udspurgte, drillede og udfordrede. Efter en små 10 minutters lang småsnakkende introduktion.

Det kunne de to godt holde til, så vi bringer et udpluk fra højdepunkter bagefter, måske også det modsatte og ind i mellem decideret friske indskud. Inden anden halvleg, hvor spørgsmål fra salen skulle bringe os tættere på emnet og måske også de to, klosterforvalter Flemming og hestemand med mere Niels.

Åbningsspørgsmålet, tilskrevet maleren Harald Giersing, lød:  ”Al god kunst er politisk, Al politisk kunst er dårlig”. Og så tilføjet den anden mulighed –måske med sigte mod vor mand på Tinge, Møller Mortensen – ”Politik er det muliges kunst”.

Vores nordjyske S-valgte følte sig dog ikke som kunstner, når han stod på Folketingets talerstol og fremlagde politisk forslag, skønt han selv var voldsom kultur og kunst interesseret som tidligere kulturordfører, især malergal, når det gjaldt den bildende kunst. Og malerierne hængende i gruppeværelset på Christiansborg.

- Kunsten virker i en fortællekraft og kan skildre en udvikling også i vort samfund. Fra 70’erne til i dag. 

Ordene blev vendt og drejet af de trænede debattører, men der kom måske for alvor hul på debatten, da Hausgaard bød ind:

- Det muliges kunst bygger på kompromisser. Det gør kunst ikke.

Og fulgte op med at forsvare og tale for – ”at den rigtige kunst er den, tiden udvælger, og så skal vi finde et udtryk for det andet, når vi taler om det.”

For eksempel en glimrende amatørkunstudstilling, der dog på ingen måde kan måle sig ned Leonardo da Vinci, som sikkert var en af dem, der ”brændte sit liv af på det”

Ikke fordi Hausgaard havde noget mod kompromisser – ”demokratiet bygger på viljen til kompromisser. Den vilje skal vi have!”

Så kom vi ind på en af Hausgaards måske allermest kendte og ganske populære og såmænd også politiske sange, ”Hilsen fra os”, om snakken i købmandens baglokale i Hundelev Brugs, om vi skulle have atomkraft eller ej, der i 1978. Og det kunne der da ikke blive uenighed om, at vi skulle. Bare det ikke skulle ligge i Aså.

Genkendelse og anerkendelse fra Møller Mortensen, som bød ind med de 233 kilo højaktivt radioaktivt affald, som det nu nedlagte atomprøvekraftværk Risø ved Roskilde stadig søger sikker deponering for.

I øvrigt bemærkede Hausgaard, at han var ved at skrive en ny anti-atomkraftsang - nu da Vanopslagh gik ind for det!

Hvor politisk i sine udtalelse kan man blive? Uden at forrædde kunsten. Evanthore forsøgte at få Hausgaard til at bide på lokkemaden uden held. Med reference til Hausgaard spillejob på Tønder Festival i 2025.

Hvor Hausgaard dengang myndigt slog fast, at skønt der er meget debat om, hvad man kan sige på scenen, så ville han styre uden om alt grimt.

- Der skal ikke være noget, man må ikke slå nogen ihjel, forsikrede han. Og så kom de første linjer i første sang – ”jeg ønsker ikke Netanyahu død, jeg ønsker ikke nogen død. Men tænk så alligevel, hvor dejligt det ville være hvis hans forældre aldrig havde mødt hinanden. Halleluja”.

Men Niels bed ikke på, og så røg vi ud af tangenten i en snak om ophavsret, Socialdemokratiets misbrug af Birte Kjærs ”Vi maler byen rød”, og Hausgaard som tilbød, at alle frit måtte bruge hans små 1000 sange, når han ikke længere selv kunne stemme en guitar. Alle må så bruge dem frit.

- Der er også noget, der hedder eftermæle, protesterede ordstyrer Vestergaard.

- Der er jeg væk, kom det fra Hausgaard.

Armslængdepricippet fik varm støtte fra kælderens folketingsmedlem:

- Kunst og kultur skal stå frit. Ingen statsstyring. 

Og citerede kunstneren Bjørn Nørgaard –”Den kunst, der ikke kan rumme din modstander, dør”.

Den store konfrontation mellem politiker og sangskriver udeblev og ja – ”udvidet ytringsfrihed for politikere i forhold til os andre”. Denne kunne de to heller ikke genkende eller blive uenige op. Så længe grundloven stod ved magt.

Så var der kort pause før anden halvleg – under overskriften ”hvad kan man bruge kunsten til” – åbent spørgsmål til kælderens publikum den sidste halve time. Ping pong og fri samtale fra de bænkede på stolene.

- Der er alt for lidt politik i kunsten i dag. I 70’erne var det mere ind over. Det sydede. Solvognen, aktionsteater, og EU-protest sat i musik. De unge kunstnere er blevet meget tavse og ligegyldige.

-De er lidt for godt opdraget og har ikke haft så meget at gøre oprør imod.

Lød det fra en kvindelig deltager.

Det trak i smilebåndet og så spredte diskussion og spørgsmål sig ellers blandt stolerækkerne og scenen. Ukraniekrig. Højskoletanken, som vi skulle eksportere til USA, så de kunne blive klogere og komme til fornuft. Er maleren Hammershøi i virkeligheden en skjult feminist? Nødvendigheden af offervilje og mere tvungen værnepligt og skal de have mere kultur, musik og stemmetræning på skemaet i folkeskolen,

- De unge skal være mere sprøde, eksplosive og oprørske i et forsvar for demokratiet, mente Møller Mortensen.

Og så endte kældermødet i en slags forsonende hyldest fra en publikumsdeltager – til den nyligt afdøde tyske filosof Jürgen Habermas (1929 – 2026).

- Det er sproget, som er centralt. Det er der i samtalen, at det flytter sig. Når vi lytter til hinanden, og altid lader det bedste argument vinde.

Så tak for de mange ord og tak til publikum, Niels og Flemming, Evanthore, og Gud bevare demokratiet for os alle sammen!

Foto: Lars Mørch

Cafe Ordgeist, Aalborg, mandag, 16. marts, sen eftermiddag, kl. 17 – 18.30