Gryder, potter og pander

Matias lagde som 4-årige ud på køkkengrej hevet ud af skabet derhjemme. Trommes skulle der, dæleme. I aften – torsdag på Tversted Jazzy Days efterårsuge - modtager trommeslager Matias Fischer, 33 år, prisen som årets Nordjyske Jazznavn 2026

- Jeg fik mit første rigtige trommesæt, da jeg var 5 år. Min far gav mig sit. Da jeg var lille, 4 år gammel, hev jeg hele tiden gryder og pander ud af skabet for at slå på dem. Mine forældre tænkte – det går ikke, at han slår på alt muligt.

- Så lige fra starten var jeg trommeslager og drømte om at kunne leve af det.

Vi har den 33-årige Matias Fischer liggende på bordet foran os, mens han via mobiltelefonen fortæller om sin vej ind i den rytmiske musik.

Født og opvokset i Viborg i en musikalsk familie. Mor spillede klassisk klaver og sang, mens far var både amatør trommeslager og bassist. Og der var plader med jazz og klassisk musik på grammofonen.

- Da jeg var 7 år, fik jeg min første trommelærer Carsten – jeg har glemt hans efternavn. Jeg blev undervist i Ottos Musik i Hobro. Dengang skulle man være otte- ni år, før man kunne gå til undervisning i en kommunal musikskole. 

• Matias begyndte på Viborg Musikskole som otte-årig.

- Men jeg fik lov, fordi jeg udviste ekstrem stor interesse for at spille. Og så sad jeg der og spillede slow foxtrox og akkompagnerede Carsten på klaver ved den årlige koncert i idræts-hallen i Hobro. Jeg var så lille, at jeg knapt var at se bag tamtammer og bækkener.

Årets nordjyske jazznavn har altid haft målrettet fokus på rytmen. Dog havde han en heftig flirt med guitaren, da han som 15-årig kom på Klejtrup Efterskole. Men der var ”sindsygt mange guitarister” på efterskolen, men der var ikke så mange trommeslagere. Så snart var Matiast tilbage bag trommesættet.

- Guitarspillet gav mig også en harmonisk forståelse. Guitaren ligger jo i et helt andet register, og det gav mig et andet perspektiv på musik. Overblik og ja - så fandt jeg ud af, at det er det rytmiske, som fanger mig allermest.

- Jeg kan godt lide at være bandleder, have overblikket, når jeg spiller. Og modsat rocktrommeslagere – eksempelvis nu afdøde Charlie Watts, Rolling Stones, der sidder bagved sanger og guitarister – bruger jeg en klassisk jazzopstilling, når jeg spiller trommer.

- Sidder med siden til publikum, så jeg bag sættet kigger ind på mine medspillere på scenen, og kan følge med i, hvad der sker – hvad de nu lige har gang i.

Matias opfattede i starten sig selv som rocktrommeslager med inspiration fra navne som Led Zeppelin og Black Sabbath. Men spillede også i andre forskellige bands, da han gik på Viborg Musikskole.

”Tinnitusserne” hvor det handlede om fusionsjazz med inspiration fra guitarister Lee Ritenour og John Scofield. Men også ”“Heart Beat n’ Soul”, hvor den stod på Motown, Tower of Power og The Meters.

- Jeg lyttede faktisk ikke ret meget til klassisk jazz. Standards, du ved. Det var det skæve rytmiske i en gruppe som Weather Report og Frank Zappa, der fangede mig. Den progressive jazz, de skæve takter, det polyrytmiske og det nuancerede rytmiske.

Efter Klejtrup brugte Matias tre år på MGK – altså musikalsk grundkursus, inden han blev optaget på konservatoriet i Aalborg. På et tidspunkt gik han faktisk både på gymnasiet og fulgte samtidigt undervisningen på MGK. Men det var så krævende, at ”han til sidst var ved at gå helt ned”.

- Så jeg droppede ud af gymnasiet og hele familien – på nær min far – var totalt imod det. Men det var det eneste, jeg ville. At kunne leve af at spille trommer. Så jeg gik fuldt ind i totalt øvemood - øvede 6-7 timer, seks dage på ugebasis.

I 2019 var Matias færdig med kandidaten på konservatoriet i Aalborg. Han forsøgte sig som freelance trommeslager i 2020, da corona- epidemien lammede al levende musik.

Der var ikke meget at lave med stikkerne, så i stedet søgte Fischer ind på solistuddannelsen på kons. Og blev optaget  på en af de få pladser, som Århus og Aalborg har og deler. Tog en post graduate degree i trommer løbet af to år fra 2020-2022.

- Mit fokus var trommespillet. Og her kunne jeg selv bestemme. Du får en pose penge, og så skal du selv strikke et undervisningsprogram sammen for det næste halve år.

- Jeg tog til Berlin et par måneder og blev undervist af den latinamerikanske trommeslageren Diego Piera, Uruguay. Men var også flittig deltager på byens spillesteder som ”The Hat Bar”, hvor der var jam hver dag. Et andet år var jeg tilbage og fik undervisning af den tyske trommis Oli Steidle.

Matias dykkede ned i det vidunderlige univers af skæve taktarter -  ikke bare 7/8-dele, men også 5/8 dele, 13/6 dele og så videre og så videre. Dyrkede ekstremt mange polyrytmer.

- Jeg fik en dybere indsigt med hjælp og støtte fra disse trommeeksperter – i komplicerede rytmiske elementer, nærmest matematiske ligninger, som skal gå op til sidst og samtidig – og det er allervigtigst – swinge. 

Mens han gik på konservatoriet fik Matias også bassisten Kenneth Dahl Knudsen som faglærer. Hjemvendt fra Berlin, hvor Knudsen havde været yderst aktiv på den tyske scenen, var han lige, hvad Matias havde brug for. Velbevandret som bassisten var i den moderne progressive jazz.

De to har siden udover et nært venskab også udviklet sig til en rytmegruppe, som er efterspurgt – også ude i den store verden.

- Vores sound og energi og tightness – hvis vi ligger på baglinjen, er der ikke rigtigt noget, der kan gå galt foran. Har vi fået at vide.

Samarbejdet har også foldet sig ud i trioen ”Kemaca Kinetic” med guitaristen Casper Hejlesen, og via Kenneth Dahl har Matias også fået udvidet sit musikalske netværk og er blevet kendt blandt rigtig mange andre musikere.

Ved siden af jazz har vores mand på stikkerne også – siden 2016 – haft sit eget hip-hop band ”Ahead”. Håndspillet hiphop uden click og backing tracks med jazzet nerve.

- Et hjertebarn, og vi har spillet sammen med amerikanske rapper og danske navne dom Per Vers, Mund de Carlo og Pede B. 

- Det band er også med til at holde det hele i balance, for siden jeg var 14 – 15 år har jeg været vild med og lyttet til old school hip-hop. 

På årsbasis spiller trommeslager Matias Fischer 80 – 100 jobs. Men oveni er han nødt til at strikke et patch work af diverse andre jobs sammen for at overleve økonomisk. Han underviser – surprise – i trommespil på kons og ved diverse work shops og camps rundt om.

-  Jeg bliver ikke nødt til at undervise, men at det er noget jeg vælger at gøre, for jeg kan godt lide det pædagogiske arbejde og finder det særdeles meningsfuldt. 

Prisens 25.000 kr. kunne han godt tænke sig, gik enten til en pladeudgivelse, måske optaget live, eller en form for dokumentation af sit arbejde med rytmer.

Hvad drømmer du om – altså hvad fremtiden kunne byde på?

- Det ville være vildt, hvis jeg kunne komme til at spille sammen med den amerikanske guitarist John Scofield eller den israelske pianist Shai Maestro. Men allervigtigst –  at mit og Kenneths samarbejde og venskab fortsætter resten af livsvejen.

- Sådan som jeg også har det med mit hip-hop band "Ahead".

Egentlig skulle Matias have overrakt prisen allerede i tirsdags, men han og Kenneth er afsted sammen på en artist resident opgave på højskole i Roskilde, netop tirsdag og onsdag, hvor de skal spille sammen med en lettisk saxofonist.

- Så derfor blev overrækkelsen flyttet til torsdag, og samme aften skal jeg spille sammen med den danske sanger og crooner Emil Otto på Tannishus.

Matias – der lagde ud på mor og fars køkkengrej, men i dag lever af og bag sit trommesæt.

Foto: Erik Radzelis