Feel good – og udfordrende

CD 

Satie Surprises

Winter Steps and Summer Skies

Den franske komponist Eric Satie (1866-1925) var noget af en excentriker. Livet igennem boede han på et hemmeligt værelse på Montmartre. Han havde paraplyer i hundredvis, og han levede mest af at spille klaver på de lokale caféer og den kendte kabaret Chat Noir.

Anekdoter og myter om ham står i kø. Særhederne satte sig spor i hans musik, som i dag er kendt og populær hos mange, også uden for klassiske kredse.

Modsætningen mellem det smukke udtryk og titlerne (”Tre pæreformede stykker”, ”Fodgymnastik” etc.) gav ham ry som sindsforvirret, men da den anerkendte komponist Ravel foranledigede Saties balletmusik opført, fik piben en anden lyd.

Der findes utallige indspilninger af en snes af Saties 150 ”salonstykker” for klaver, især de tre ”Gymnopédies”, men den danske pianist Christina Bjørkøe har nu udsendt et album med 27 af de mindre kendte med varigheder helt ned til 44 sekunder.

Titlen ”Surprise” hentyder muligvis til at netop ”Gymnopédies” ikke er at finde i udvalget. Men titlen kan også henvise til, at overraskelsen er et bærende element i Saties exceptionelle og personlige tonesprog.

Siden Satie har mange kompositoriske ”skoler” beskæftiget sig med enkelhed, og det ender ofte i en amorf feel good-grød. Den grøft faldt Satie aldrig i – og man kan efter sekunder identificere musikken som hans.

Bjørkøe rammer meget fint Saties univers af sørgmodig fortælling tilsat underfundig humor. Det er fabulerende og frit indenfor rammerne.

Overraskelserne bygges ind i foredrag og frasering, og de karakteristiske uventede dynamikker er velplacerede og fint tænkt. En meget smuk og relevant udgivelse.

En omfangsrig og begavet booklet-artikel af Torben Enghoff om Satie supplerer ganske godt cd’en, der udgives i anledning af Saties 100 års dødsdag 1. juli.

Udfordrende

I den næsten modsatte boldgade finder man et nyt albummed Bjarke Mogensen. En af tidens mest kendte og anerkendte udøvere af instrumentet accordion, der ofte forveksles med harmonika, men er teknisk mere avanceret.

Instrumentet har i de seneste årtier vakt mange komponisters interesse og fostret spændende alliancer med andre instrumenter. Her drejer det sig om værker for accordion og cello af danske komponister. Celloen trakteres af den ligeledes berømmede Toke Møldrup.

Man finder musik af dansk musiks nyligt afdøde Per Nørgård, hans samtidige Svend Nielsen, de yngre Ole Buch, Karl-Aage Rasmussen, Svend Hvidtfeldt Nielsen og Niels Rosing-Schow og to unge, Simon Steen-Andersen og Christian Winther Christensen.

Det er et flot udvalg, der viser spændvidde, eksperimentlyst og ikke mindst imponerende kompositorisk talent gennem fem årtier.

Mogensen og Møldrup har altid haft et respektfuldt forhold til samtidsmusikken. De bruger mængder af kræfter og tid på at indstudere og fremføre, hvad der ofte er vanskeligt tilgængelige værker.

Cd’en her er et af resultaterne, og den demonstrerer duoens omsorgsfulde omgang med tidens lydkunst, som naturligvis er mere udfordrende for ørene end Satie. Musikerne guider lytteren troværdigt gennem yderst forskellige udtryk og tonesprog.

Mangfoldighed er en styrke ved pladen, men naturligvis først og fremmest de brillante udførelser. Det er musikerskab på højt niveau, og sagt lidt højtideligt opleves musikken som komponisternes hyldest til den specielle instrument-sammensætning og dens fortolkere.

Størstedelen af værkerne udgives her for første gang, og albummet er en fortjenstfuld egen-udgivelse, der distribueres af Dansk Musiker Forbunds service Gateway Music. Ét savnes dog: mere introduktion til musikken i den alt for beskedne indpakning, pladen har.