Koncert – omkring flygelet
Ariel Brínguez & Carsten Kær
Det er nogle gange nødvendigt at være vaks ved havelågen, når der sker noget anderledes kulturelt og musisk spændende i Aalborg.
Sådan dukkede der en eftermiddag et opslag op på fjæsen om, at vores gode nordjyske pianist Carsten Kær skulle mødes med en efter sigende, utrolig og hard nose-swingende cubansk saxofonist, Ariel Brínguez.
Hos Klaverstemmeren i Danmarksgade. Tirsdag aften.
Så afsted gik det på cykel mod et proppet forretningslokale, hvor Carsten og Ariel havde travlt med at få de sidste musikalske ideer og udfordringer på plads i baglokalet. Inden de skulle ind og spille live. Helt tæt på. Og for første gang.
- Jeg er nervøs, siger Carsten.
- Det er jeg også, supplerer Ariel
- Så bliver det godt, når I går på, kom der fra deres udsendte reporter.
Og det blev det. Efter en kort intro fra klaverstemmer Mette Møller om Sauter-flygelets store fyldige lyd og fordele, fortalte en tydelig glad, men også en anelse ”shaky” Carsten, at han og Ariel kun haft en tidlig morgentime sammen til at lære hinanden at kende musikalsk
Så nu – var de klar til koncert omkring flygelet. En god times tid blev det til.
Indledt med nummeret ”Cuba Linda”. En undersøgende og løst fabulerende intro fra Carsten. Flygelfylde på den spirituelle måde, inden Ariel føjede sig til med magtfulde kor.
En slags her og nu kommenterende musikalsk oplevelse, åbne for og lydhøre over for hinandens ideer, og dødspændende at lytte til.
Næsten titel ”Juramonto” var New Orleans-inspireret, en gammel cubansk sang. Spillet på sopransax, hulkende a la St. James Infirmary, med Carsten bundet mere som akkompagnatør til de sort-hvide.
Så var der anderledes hede følelser på spil i balladen ”Ver un Angel” - Ariel Brínguez egen komposition til sin kone. Her med Carsten i næsten Keith Jarrett-agtig stil og form i sin solo, mens Ariel bød på kærlighedshungrende, ”elsker dig for evigt”-saftige kor.
Et uannonceret Thelonius Monk-nummer ”In Walked Bud” bød på godt, nærmest telepatiske kontrapunktlignende forløb. Carsten bød også ind med sin egen bolerotitel, ”Sin Miedo”. Med vemod, længsel og savn, men også bittersød glæde over at være til og have oplevet kærlighed på den måde.
Et Grupo Irakere nummer var lige ved at sætte gang i dansegulvet, taktfast klapperi blev det til, inden ekstranummeret – ”jeg har aldrig prøvet at spille det før, tilstod Carsten” – gav Ariel plads til at folde i sig ud i både uptempo, og slow slow. Hurtige løb, tenorløvebrøl og tilsidst vemodseftertænksom.
Nænsomt svøbt i flygelfløjl.
Sådan en aften kan noget særligt. Helt tæt på musikerne, følge sammenspillet, et øjekast mod saxofonisten – ”er du klar til at tage over” – ”forstod du, hvad jeg ville med det jeg spillede, og hvad siger du nu til det”.
Improvisation og spillefryd på højt plan.
Foto: Lukas Bjørn / JAZZ9TUS
Sætliste (med forbehold for fejlhøringer): Cuba Linda, Juramonto, Ver un Angel, In Walked Bud (Monk), Sin Miedo, Decahogan el Alose, Mambo Influenenverb, Ar Privare.
Omkring koncertserien
- Koncerten er den første i en ny serie af koncerter – omkring flyglet. Denne hed "At The Piano: Ariel Brínguez & Carsten Kær".
- Koncertserien vil prøve at skabe en modbevægelse – en modgift? – til den samtid, vi har, hvor kunst handler om skala og streaming, og hvor både algoritmer og AI lover at tilfredsstille vore personlige behov med skræddersyede feeds og autogenereret indhold.
- Modgift - ved at fokusere på håndværk, nærvær og det unikke i mødet mellem to musikere.
- Håndværket handler både om det musikalske og det instrumenttekniske. Hver koncert skal starte med instrumenterne. Om det er klaveret eller saxofonen, så er det resultatet af noget af det smukkeste ved mennesket. Mange års dedikation til et håndværk og en stor investering af tid og materialer.
- Det samme gælder det musikalske håndværk. Man kan kun mødes første gang og tale gennem instrumenter, hvis man har dyrket sine 10.000 timer ved instrumentet og mestret dets sprog.
- Målet er at skabe en helt særlig publikumsoplevelse, hvor man bliver inviteret ind i e meget personlige og intime øjeblikke. Hvor den musikalske samtale skaber et rum. der ophæver hverdagen og inspirerer tilstedeværelse.
- I en verden hvor sociale medier og aula og ChatGPT har ensrettet mange af os til opmærksomhedsforstyrrede dopaminjægere, så kan denne slags koncerter fungere som en slags musikalsk vinterbadeklub. Noget af det, vi har brug for – at være sammen i nuet, at lukke øjnene og lytte, at mærke håndværket og nærværet omfavne os.
- Næste koncert i række bliver med den tyske pianist Olivia Trummer og bassisten Kenneth Dahl Knudsen, der mødes for første gang omkring et klaver 2. juni. Igen hos Klaverstemmeren i Danmarksgade.
