Fra sjælens dybder til himmelens højder

Koncert - NOVO strygekvartet   

Søndag kl. 15.35 fik jeg én af de mest betagende musikoplevelser i mange år. Det siger ikke så lidt.

Jeg oplever omkring 150 koncerter årligt; Dertil en mængde nye cd'er, og jeg hører timevis af radio, når jeg arbejder, rejser, køber ind, altid.

Det meste er nyere og helt ny "klassisk" musik. Det er min hverdag, min verden. Men sjældent har jeg, gennem et langt liv, hørt noget så mageløst, som søndag i Vor Frue kirke, hvor NOVO strygekvartet spillede.

Her hørte jeg russiske Dmitri Sjostakovitjs 8. strygekvartet. Den er legendarisk. Måske tegner komponisten et selvportræt ved at koncentrere sig om tonerne D-S-C-H hele vejen gennem det 23 minutter lange værk.

I hvert fald befinder vi os i de sjælelige dybder hos Sjostakovitj, hvor der er dunkelt og dødt. Nuvel, hans liv var så meget andet.

Men død, krig og undertrykkelse præger en stor del af hans værker. Såvel som den verden, han voksede op og levede i 1906-75. Ud over indholdets alvor er kvartetten - som det meste Sjostakovitj - rasende godt skrevet, og det på kun tre dage i 1960.

Jeg har hørt den kvartet snesevis af gange og naturligvis i ret forskellige udførelser. NOVO strygekvartets version var den ubetinget bedste.

Det unge, danske ensemble spillede med en inderlighed, intensitet og koncentration, der forplantede sig til hele kirken og publikum.

Psykologisk blev vi i det sjostakovitske mørke sjæledyb, men kunstnerisk, musikalsk bragte NOVO os til himmelske højder, så koncertens titel var dækkende.

Det var ganske enkelt fremragende.

Ud over det udtryksmæssige, som gjorde så enormt indtryk, var det tekniske lydefrit. Jeg hørte ikke én eneste fejl, ingen mislyde fra instrumenter, hele tiden en fornem balance og også her mærkede alle det:

Koncerten foregik i total stilhed trods et stort publikum. Mageløst!

 Efter denne oplevelse måtte jeg væk.

Det var nærmest helligbrøde at diske op med Mendelssohn-Bartholdys ungdomsværk efter pausen. Man skulle have byttet om.

Jeg undgik pausepalaver i kirkens vinbar, men mærkede i våbenhuset, at jeg næsten ikke kunne flytte mig - sådan rent fysisk.

De 600 meters gang fra kirken til kontoret virkede utroligt lang og tung. Det var, bogstavelig talt, svært at lande fra de himmelske højder med Sjostakovitjs svære toner i bagagen, og da dette skrives, er jeg endnu ikke helt mig selv.

Sådan kan musik virke på sind og krop når den er bedst.

 Desværre blev koncerten ikke optaget, men jeg håber, at Sjostakovitjs 8. de næste mange år forbliver på ensemblets repertoire.

NOVO er dannet i 2018 og består af Kaya Kato Møller og Nikolai Vasili Nedergaard, violiner, Daniel Sledzínski, bratsch og Signe Ebstrup Bitsch, cello.

De var så at sige lige gode om det. Tak for det!

Foto: Cecilie Bylin

Koncert, Vor Frue Kirke, søndag, Aalborg Kammermusikfestival.