Franske favoritter og en strålende solist

Aalborg Symfoniorkester                                                                    

Paul Dukas/Niels Rosing-Schow, Maurice Ravel, Robert Schumann, Georges Bizet

I den klassiske musik er der en lang tradition for at arrangere orkesterværker for f.eks. klaver, så de kan spilles i hjemmet eller salonen. Det modsatte sker naturligvis også - at klaverværker bliver til orkesterværker. 

Det er ikke altid, at den slags lykkes, for det er en særlig disciplin at skrive for orkester, og det er ikke let. 

Et par af dem, det altid lykkes for, at danske, nulevende Niels Rosing-Schow og franske for længst afdøde Maurice Ravel.

Begge er de eminente instrumentatorer, som det kaldes, naturligvis ud over at være fremragende komponister.

Rosing-Schow har arrangeret franske Paul Dukas blot 5 minutter korte klaverstykke "La Plainte, au loin, du faune". En fantasi skrevet i anledning af Debussys død på hans "Prélude à l'après-midi d'un faune".

Den nye version blev uropført ved torsdagens koncert. Den er raffineret, emmer af fransk elegance og sprudler af godt håndværk. I øvrigt lige som Ravels egen orkestrering af sit berømte klaverværk "Ma mère l'oye", der også var på programmet.

Spørgsmålet er altid: udvider det musikalske udtryk værket, eller er der bare flere om at spille det? I begge tilfælde er svaret positivt. Det er, som om værkerne får flere dimensioner og større udtrykskraft, når de bearbejdes.

Aftenens soloværket var Schumanns cellokoncert, en af de mest elskede af slagsen.

Den er hjertegribende, lyrisk og melankolsk og passer fortrinligt til aftenens solist, leder af cellogruppen i symfoniorkestret, polakken Adam Woźniak, der kom hertil for tre år siden. 

Han har en utrolig smuk og helstøbt tone, med stor fylde og kraft især i det dybe register og - ikke uvæsentligt: har han et fint dramatisk talent og en imponerende dynamik. Han må gerne træde frem for orkestret igen som solist.

Og så var der Bizets første symfoni, et teenageværk, som ikke er det mest spændende, men dog peger hen på komponistens blændende instrumentationsevner, som de udfoldede sig senere i karrieren.

Direktionen var lagt i hænderne på orkestrets æresdirigent Michael Schønwandt. Så kan det næsten ikke blive bedre.

Foto: Claus Søndberg

Koncert, Musikkens Hus, torsdag.