Francaix de France

Koncert -  Ravel, Poulenc, Pepin, Debussy

Tysk og østrigsk musik dominerer programmerne hos de danske orkestre. Det er naturligt, for sådan er det også andre steder, og i grunden handler det om den historiske tysk/østrigske dominans på kulturområdet. 

Men der findes andre store symfonilande som England, Tjekkiet, Rusland - og Frankrig. Torsdag spillede Aalborg Symfoniorkester musik af tre store franskmænd, Ravel, Poulenc og Debussy. Det var et velgørende program.

Fransk musik har en anden timbre, klangfarve, end den tyske. Når man vælger de nævnte tre komponister, der skrev musik omkring 1900 og første halvdel af århundredet rammer man ind i det symfoniske højdepunkt i fransk musik.

Skal man sætte tillægsord på den franske stil må det blive sprød, elegant, lækker, raffineret, melodiøs, sanselig, smuk.

Debussys "La Mer" er et af hovedværkerne. Det er karakteristisk for impressionismen, der prægede fransk kunst dengang.

Musikken er drømmeagtig, luftig, sløret og stillestående, et øjebliksbillede af havet.

Ravels "Une Barque sur L'Ocean" fra klaverværket "Miroirs", lægger sig tematisk og stilistisk op ad Debussys hav.

Poulencs "Concert champêtre" ("Landlig koncert"), er en cembalokoncert, inspireret af et venetiansk maleri, mere musikantisk og modernistisk i sin stil, der med sin barok-pastiche rummer en næsten karikerende humor.

Som eneste høne i hanegården hørte vi Camille Pepin (f. 1990). Hun er en af vor tids mest bemærkelsesværdige franske komponister, som netop beskæftiger sig med det store symfoniorkester.

Hendes værker spilles af de mest kendte orkestre over hele verden, og hun har modtaget adskillige priser. Hvordan lyder hendes musik så i forhold til de gamles?   

Den rummer en god klassisk impressionisme med sine lange, billedskabende melodiforløb, men de udfordres af rytmiske, Stravinskyagtige, massive udsagn.

I modsætning til det øvrige programs ofte kammermusikalske tilsnit har hele orkestret nok at lave i Pepins storladne "Laniakea", der ikke, som de øvrige værker, handler om havet, men om universet.

Pepin er en meget stor symfoniker, alle hendes værker emmer af fremragende instrumentation.

Nævnes skal naturligvis aftenens solist Mahan Esfahani, der trakterer det i denne sammenhæng utraditionelle cembalo. Der er kun skrevet ganske få solokoncerter for det gamle barokinstrument og symfoniorkester.

Poulencs koncert er en af de mere spektakulære, der i højere grad virker ved sit udtryk, end de tekniske krav.

Mahan Esfahani er én af verdens bedste cembalister. Torsdag dokumenterede han det igen. Han har totalt styr på sit instrument med de mange registerskift og udfordringer med dynamik. Alt fungerede for ham. Mere behøver man ikke sige.

Aalborg Symfoniorkester blev dirigeret af chefdirigent Joshua Weilerstein. Hans fortræffeligheder er flere gange fremhævet her på www.kulturen.nu og blev også bevist i aftes.

Tirsdag blev hans kontrakt forlænget indtil 2027, og det er et godt valg. Koncerten blev i øvrigt introduceret af orkestrets og husets nye musikchef, Catharina Roos Bilsbak.

Musikken for sig: fransk fra Frankrig når det er bedst.

Foto: Lars Mørch

Koncert, Musikkens Hus, torsdag