Fra øverste øverste hylde

Koncert - Stefan Dohr, horn

Jeg tør godt påstå, at man torsdag aften var vidne til en musikalsk sensation i Musikkens Hus. Dels kunne man høre én af verdens bedste musikere, den tyske hornist Stefan Dohr.

Dels førsteopførte samme Dohr en ny, yderst bemærkelsesværdig koncert af den islandsk/tyske komponist Steingrímur Rohloff (født 1971). Det er et mesterværk og vil blive en moderne klassiker.

Jeg har det privilegium ofte at være til koncert hos Berliner Philharmonikerne, der har ry for at være verdens bedste symfoniorkester; som en anmelder skrev:

”Berliner Philharmonikerne består af 130 af verdens bedste solister som samtidigt er verdens bedste symfonikere”.

Det er der noget om, og én af dem er Stefan Dohr, Aalborg Symfoniorkesters artist-in-recidence i sæsonen, der nu går på hæld.

Dohr, der er solohornist i Berlin, er én den slags stjerner, der optræder på verdens største koncertscener og får komponister til at skrive musik til sig.

Der skrives ikke mange solokoncerter nu om dage, men Rohloff tog udfordringen fra Dohr op (som den danske komponist Hans Abrahamsen gjorde for 4-5 år siden) og det har altså affødt et værk, der næppe ser sin mage i mange år fremefter.  

Rohloff blander alskens stilarter i et 33 minutter langt forløb, der elegant skjuler den klassiske koncertform i sig.

Man hører gedigen klassisk musik, minimalisme, jazz/rock inspirationer m.m. i en tour de force af ekvilibrisme både fra komponistens og musikernes side.

Undertiden fornemmer man kendte toner, men der er ingen direkte citater.

Det hele er én stor, skøn blanding kastet op i luften og grebet behændigt af komponisten.

Det er usædvanlig velskrevet og må være en nydelse at bruge de mange, mange timer på at indstudere, der er nødvendigt. Jeg har ikke i flere år hørt et nyt værk, der i den grad flyder over af professionalisme, imponerende håndværk og meget stor lytte værdi.

Dohr er den helt rigtige modtager af denne gave fra Rohloff, og jeg må nok sige, at han forstod at værdsætte den.

Han virkede.som om han straks havde forelsket sig i musikken og spillede med lige mål entusiasme og virtuositet. Naturligvis tilsat den imponerende musikalitet, han er besjælet med.

Samme entusiasme lyste ud af symfoniorkestrets chefdirigent Joshua Weilerstein, og den er velkendt. Han formår i beundringsværdig grad at smitte orkestret med sin begejstring og på samme tid koncise og dynamiske direktion. Det er nærmest en fuldtræffer hver gang.

En gratis idé til orkestret:

Skulle man igen få en appelsin i turbanen af denne kaliber burde man lave to opførelser på samme koncert – uden pause.

Og gemme Mozart og Brahms, som også var på programmet torsdag, til en anden gang.

Man fornemmede på koncertens begejstrede publikum, at eksperimentet kunne lykkes. Også komponisten virkede svært tilfreds, da han modtog stående ovationer.

Foto: Lars Mørch

Koncert, torsdag, Musikkens Hus, Aalborg.