Dronningens aften

Orgelkoncert - Messiaen, Poulenc, Saint-Saëns                                                                                                              

"Orglets aften" kaldte Musikkens Hus symfonikoncerten i aftes. Den kunne hedde "Dronningens aften", for i 1619 kaldte den tyske komponist Michael Prætorius orglet for instrumenternes dronning, og det har holdt ved. 

Det holder også for der er mange gode grunde til den fine titel. Orgelet er det største instrument, næsten uanset hvor lille det kan være, der betjenes af én musikers hænder og fødder. Dermed giver det uanede muligheder, og dets placering som regel i kirker giver det enorm dominans over store rum.

En koncertsal med respekt for sig selv har også et orgel, herunder Musikkens Hus, der blev begavet med sit Marcussen-orgel af Obelfonden.

Det er et orgel i mellemklassen, og dermed passer det glimrende til koncertsalen. Det får da også hovedrollen ved et antal solokoncerter i løbet af året - og så anvendes det naturligvis når symfoniorkestret kaster sig ud i det relativt lille repertoire for orgel og orkester.

Et af de mest kendte værker er franske Camille Saint-Saëns 3. symfoni fra 1886. Saint-Saëns var selv organist ved den berømte Église de la Madeleine i Paris og en populær komponist og organist i sin samtid. 

Symfonien er i dag et hit i den klassiske verden. Dét er sådan set også Francis Poulencs orgelkoncert fra 1930'erne.

Poulenc var ikke selv organist, så det var et større projekt at sætte sig ind i orgelets muligheder, men det blev til en fint formet koncert med komponistens kendte finurlige påfund, men også med en vis alvor, som klæder instrumentet.

Programmet indledtes med Olivier Messiaens korte orkesterstykke Les offrandes oubliées, også skrevet i 1930'erne, men da havde modernismen banket på, så udtrykket er helt anderledes end Poulencs.

Der er ikke orgel med, men Messiaen var fransk organist par excellence og i årtier ansat ved parisiske Église de la Saint-Trinité.

Altså et bredt og fornemt fransk program, især formidlet af tyske Christian Schmitt, der trakterede orgelet.

Han er en af Europas mest efterspurgte organister og har spillet i alle store koncerthuse og med kendte orkestre over hele verden. Han er professor i Rotterdam og er kendt for sine pædagogiske og organisatoriske talenter, bl.a. som leder af én af Asiens største musikfestivaler i Taiwan.

Christian Schmitt karakteriserede orglet som et europæisk "TOP-5"-orgel; hermed må han mene blandt koncertsalsorglerne. Man kunne kvittere med at kalde ham en europæisk "Top-10" blandt Europas koncertorganister.

Han udfylder den komplicerede opgave at formidle orglets utallige muligheder med stor indsigt og kreativitet. Han kender sit stof i mindste detalje, og hans musikalske og tekniske overlegenhed er enorm.

Hvor Poulenc går lidt forsigtigt frem overfor instrumentet, går Schmitt linen ud som vil han sige "Den er god nok, Poulenc". Og hvor Saint-Saëns forfængeligt giver orglet en dominerende rolle, er det som om Schmitt med sin udførelse siger "Ja ja, der er også et orkester, Saint-Saëns".

Det er overbevisende genialt. Også herligt at han valgte at placere spillebordet på scenen, så man kunne følge med i hans hånd- og benarbejde.

Aalborg Symfoniorkester blev dirigeret af ligeledes tyske og velrenommerede Roland Kluttig, der sørgede for en smuk aften i audiens hos instrumenternes dronning.

Foto: Lars Mørch

Koncert, Musikkens Hus, torsdag.