Samlivskrise for fuld udblæsning

Teater - ”Alt det som er”

”Som om livet bare er noget, vi er landet i”.

Aalborg Teaters nye stykke ”Alt det som er” på Lille Scene er fremragende teater. Klogt og ordrigt, elegant og naturligt ubesværet spillet, så vi som publikum ikke får åndelig forstoppelse.

Scenografien er superenkel og effektiv. En stor lys træpiedestal står der midt i rummet i halvmørket. Nogle henslængte puder. Et par gadelygter lysende, løvtræer omkring, og der i baggrunden en kvinde, stående afventende, med en rejsekuffert, mens vi småsnakkende venter på, at stykket går i gang.

Det er fødselsdag. Vi er inviteret hjem hos parret Lea (Camilla Gjelstrup) og Per (Martin Ringsmose). Hun fylder 55, og de mødte hinanden første gang foran Orange Scene på Roskilde, da de hørte Nirvana.

De taler og taler, nærmest uafbrudt. Han vil hende det så godt – ”det er din dag”. Hun er mere rastløs, ved ikke rigtig. hvad hun vil eller har lyst til.

Måske skulle de bare blive oppe hele natten. Snakke og drikke. Det er længe siden, at de har drukket og danset. Og bare se hvad der nu dukker op.

Datteren Cecillie (Julie Bunimowics) har travlt med at komme ud af døren og hen til kæresten, lærlingen Casper (Jeppe E. Marling), så snart er parret overladt til sig selv, mens deres samlivskrise bliver foldet ud.

De er så forskellig som vand og ild. Sådan som det jo ofte er med par. De supplerer hinanden, kender hinanden ud og ind og så alligevel ikke. Se nu bare til hans gave til hende … endnu en bog med den norske knudemand, autofiktionens Knausgaard.

Hun vil noget andet end han. Der står de sammen i deres bordeuaxfarvede, lidt triste unisex-lignende skjorte, bluse og bukser. Han ovenikøbet i sandaler med kiksede sokker. Hun i en lille fiks lavhælet sko. De kan ikke rigtig nå og forstå hinanden.

Det er fremragende skuespil, som Ringsmose og Gjelstrup her præsterer. De gør det så godt. Han forsonede, udglattende, nogle gange lige ved at drukne i sin egen hensynsbetændelse. Hun undersøgende og konfronterende. Ikke tilfreds med det sted, hun er havnet i sit liv.

På den måde kommer stykket overordnet til at handle om at træffe valg og se, hvad der så sker med en selv og ens liv. Og ikke blot undvige og tilpasse sig. Altid at gøre andre tilpas – uden at lære sig selv at kende.

Det er et godt tænkt og iderigt manuskript, fuld af gode replikker. Levende og naturligt leveret, mens parforholdsterapien folder sig ud i alvorlig, men også lattervækkende stil.

I små uventede sproglige øjeblikke bliver der slået sprækker ind i samlivet, så store uafklarede og fortrængte spørgsmål dukker op. Uenigheder. Hemmeligheder.

Parallelt med dem følger vi også de to unges besvær med at nå og forstå hinanden. Julie Bunimowics glimrer i rollen som datteren Cecillie, skrupforelsket og sødmefyldt sej over for sin lemmedasker af en mekanikerlærling. Lige så godt personificeret Jeppe E. Marling.

Hun vil gerne bindes, han mener ikke, at man kan eje nogen.

Men det er Lea og Pers livshistorie, som er den bærende og afgørende røde linje i stykket.

Og efterhånden som ordene løber af med dem, nærmer vi os en uforudsigelig og kraftfuld optrapning af deres konflikter. Her får damen med kufferten, Yalda (Nadia Nouamani) en forløsende jokerfunktion.

Mere må vi ikke sige for at ødelægge oplevelsen. For dig eller andre

Men et tør vi godt sige – det er elegant replikkunst, smidigt formidlet af ekstraordinært godt skuespil. Om kærlighed, forelskelse, forpligtigelse og drømme og parsomheden, der kan være forbundet med dybe emotionelle kløfter.

En smertefuld kærlighedshistorie, sådan som de jo er i livet og ikke i banale romanblade.

Foto: Rumle Skafte.