Forvent det uventede

Teater -”Tre”

Hvad skal vi nu sige og mene om Minna & co’s teater – altså deres nyeste teaterstykke. ”Tre”?

For det er jo ganske umuligt at give et kort handlingsreferat af denne tre timer lange vidunderligt rablende forestilling.

Men lad os nu begynde.

Der var engang tre venner Nina, Étienne og Adrien, som helt tilfældigt kom til at sidde ved siden af hinanden i femte klasse, fordi deres efternavn begyndte med B.

Pigen Nina, hvis ludermor har forladt hende, den sprælske, selvsikre Étienne og den forsigtige Adrien knytter hurtigt et ubrydeligt venskab. For den frygtede lærer Pi udser sig nemlig Adrien som syndebuk.

En elev han vil plage og pine. Uden hæmninger. Blot fordi han kan. Men de tre går til modstand – det er ikke rimeligt, at den dagdrømmende Adrien skal sidde efter i alle frikvarterer.

Nu følger vi de tre gennem barndom, ungdom og voksenliv. Mens livet og skæbnebegivenheder, som de ikke selv er herre over, forandrer deres trygge venskabstrekant.

De tre venneroller bliver spillet af Laura Kold (Nina), Thomas Nielsen (Adrien) og Nikolaj Bjørn-Andersen (Étienne).

Det er rask up-tempo fysisk teater, hvor det fyger med kvikke one-liners og overgiven livsglæde midt i den alt for genkendelige voksen mobning.

De fylder alle tre deres roller ud på forbilledlig vis, og spiller rent ud sagt røven ud af bukserne. Skiftende mellem det grinagtige og det alvorlige.

Men hov - her er også gjort plads til en nyskabende ide. 12 børn og unge delt op i to hold med tre i hver gruppe. Spiller med og interagerer med de professionelle. Som en slags dubletter til de tre venner som børn og unge.

Det er modigt og dristigt tænkt, og her på premiereaftenen kunne du godt mærke en vist tøvende forsigtighed. 

- Kan jeg nu det her, må det have faret igennem hovedet. Men så skal jeg da lige love for, at der blev slået hul på forsigtighedens æggeskal, og de unge foldede sig ud i energisk, bevægende spil.

Lydsiden må vi heller ikke glemme. Vi er jo i synthpoppens guldalder, men også gode navne som The Cure og Eurytmics får lov til at blande sig i forestillingen.

For de tre drømmer selvfølgelig om at blive et band, der kan flygte væk fra alle problemer til Paris.

Åbningslinjerne i Eurytmics største hit ”Sweet Dreams” slår nærmest perfekt forestillingens grundtone an. 

Sweet dreams are made of this/Who am I to disagree?/ I've traveled the world and the seven seas/Everybody's lookin' for something.

Og søreme om de tre ikke selv giver den fuldt gas i deres selvkomponerede nummer ”Os tre for altid”.

Vi følger de tre udadskillige – tror de selv - inden vildt buldrende kønshormoner splitter deres selvforståelse af og teenage-livets glæder og sorger forandrer alting.

- Jamen, der er jo ikke andet end bryster på anden række, udbryder Adrien og Étienne.

Alvor og skæbneændrende begivenheder sætter for alvor ind i anden akt. Hvor voksenlivets problemer trænger sig på og splitter.

Det er nyskabende, publikumsinddragende og engagerede teater. Sådan som vi nærmest nu er vant til, at Minna og hendes ensemble gør det.

Somme tider balancerende på en knivsæg. For ingen forestilling er eller bliver som den foregående. Improvisation og modet til at kaste sig ud i den er en fast bestanddel af skuespillet.

Instruktionen er denne gang lagt i hænderne på Jonas Preben Jørgensen. Minna og Jonas plus ensemblet må have haft deres hyr med at omforme Perrins murstensroman ”Tre” til teater. Men sikkert også hylesjovt undervejs.

Romanens 671 sider er forvandlet til scener, hvor komik og alvor leger tagfat og gør os klogere på os selv.

Det er stor dramatisk kunst. En forestilling, hvor du får mulighed for at genopleve, hvordan det var dengang, du selv var ung.

Og samtidig en hyldest til venskabet og det fællesskab, der gør det muligt at tackle selv de sværeste stunder i ens liv.

Fotograf: Martin Høyer Poulsen

Teater Nordkraft, "Tre", premiere 3. oktober 2026.

Varighed – cirka tre timer med indlagt 20 minutters pause.